Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

13-årig iværksætter: Jonathan har fundet sin egen vej

IMG_5867-1024x768

Mens de fleste 13-årige bruger deres fritid på fodbold, computer, venner og skole, har Jonathan Staal fra Esbjerg valgt en lidt anderledes vej. Han har nemlig kastet sig over vinduespudsning, og han har allerede faste kunder.

Fra idé til fritidsarbejde

Jonathan går i 7. klasse og spiller fodbold i IF 92, men ved siden af har han fundet en lidt anderledes måde at tjene sine egne penge på.

“Jeg gad godt tjene mine egne penge, og jeg har før prøvet at tjene penge på computer, men jeg ville gerne noget mere. Min fars kollega var vinduespudser, og så tænkte jeg, at det kunne jeg også prøve,” fortæller Jonathan.

Han startede så småt i sommer, men det var først i vinters, da han lavede sin egen Facebook-side, at tingene for alvor tog fart.

“Jeg var lidt nervøs for at gå ud og spørge folk, om jeg måtte pudse deres vinduer. Så i stedet lavede jeg en Facebook-side og nogle flyers, som jeg lagde i postkasser. Og så begyndte kunderne at komme,” siger han.

13-årig iværksætter: Jonathan har fundet sin egen vej

22 ture på en måned

For Jonathan er vinduespudsningen ikke bare en lille fritidsbeskæftigelse – han har allerede fået en god kundekreds.

“Sidste måned var jeg ude at pudse vinduer 22 gange,” fortæller han. “Mange af dem er faste kunder, så jeg har et godt flow i det,” siger han.

Han får hjælp af sin mor til transporten, men cykler også selv rundt til kunderne i Esbjerg.

Kunderne roser initiativet

Selvom det ikke er hver dag, man ser en 13-årig som vinduespudser, har kunderne taget godt imod ham.

“De synes, det er et godt initiativ, og mange synes, det er fedt, at jeg gør det. Nogle gange giver de endda lidt ekstra, fordi de synes, jeg gør det godt,” siger han.

13-årig iværksætter: Jonathan har fundet sin egen vej

Hans far, Kristian Staal, er også stolt af sønnens gåpåmod.

“Jeg startede selv tidligt med at arbejde, så jeg synes, det er fedt, at Jonathan har taget initiativ til at starte noget selv. Det er ikke mange unge, der gør det i dag,” siger han.

Store drømme for fremtiden

Selvom Jonathan stadig er ung, har han allerede en idé om, hvad fremtiden skal bringe.

“Jeg kan godt lide at bruge mine hænder, så jeg tænker, at jeg nok vil tage en erhvervsuddannelse, måske som tømrer. Jeg er ikke så vild med skole, så jeg vil gerne noget praktisk,” siger han.

Og selvom vinduespudsningen måske ikke bliver hans fremtidige karriere, ser han sig selv fortsætte et godt stykke tid endnu.

13-årig iværksætter: Jonathan har fundet sin egen vej

“Det kunne være fedt at få endnu flere kunder og måske få en kammerat med, hvis der bliver for travlt. Men lige nu kan jeg godt følge med,” siger han.

Med en stærk arbejdsmoral og en god sans for at gribe mulighederne ser det ud til, at Jonathan har fundet en smart måde at tjene sine egne penge på – og måske inspirerer han andre unge til at gøre det samme.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.