Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

5 hurtige med Finn Just: Vi glemmer at fortælle resten af landet, hvad vi egentlig kan

Af Cecilie Winther Christiansen
Finn Just, administrerende direktør Granly Gruppen A/S. Privatfoto.
Finn Just, administrerende direktør Granly Gruppen A/S. Privatfoto.

MigogEsbjerg deler “5 hurtige om Esbjerg” fra en person, vi har talt med. Vi vil gerne dele så meget, vi kan, om de fine muligheder og tilbud, vi har i byen.

I denne uge kan du hilse på Finn Just, der til dagligt er administrerende direktør ved Granly Gruppen A/S.

Hvad er det bedste ved Esbjerg?

Det hele – lige fra byens centrum med caféer, restauranter, diskoteker, uddannelsesmuligheder, kulturinstitutionerne, sporten, havnen, naturområderne ved Marbæk, Østskoven, Vadehavet og de Hvide Mænd.

Jeg kunne blive ved.

Esbjerg har simpelthen alt inden for få kilometer, sammenlignet med andre byer i landet. Så, “What’s not to like?”

Hvad er dit yndlings spot i byen?

De sidste mange år har det været udsigten fra det “store” bjerg i det grønne område mellem Gammelby Ringvej og Estrupvej ud over Østhavnen, hvor jeg har kunnet følge udviklingen – lige fra strand og ormegravning til oplagringsplads og afskibning af vindmøllekomponenter.

Området giver et godt indtryk af den udvikling, byen og havnen er i gang med.

Et sted/lokation der er undervurderet i Esbjerg?

Hele byen og oplandet er undervurderet.

Jeg tror, det mest er fordi, vi i Esbjerg har en tendens til ikke at kunne se skoven for bare træer og derfor glemmer at fortælle resten af landet, hvad vi egentlig kan og har at tilbyde.

Vi har til tider alt for travlt med at fokusere på, hvad andre byer gør og har, uden egentlig at lægge mærke til, at Esbjerg faktisk har det samme og til tider meget mere at byde på.

5 hurtige med Finn Just: Vi glemmer at fortælle resten af landet, hvad vi egentlig kan
Foto: MigogEsbjerg

Din favorit café/restaurant i byen?

Der er rigtig mange gode spisesteder i Esbjerg, men mit foretrukne sted må være Sands restauration i Skolegade.

De laver noget mad, som alle kan lide, specielt deres fiskefileter, som er en af mine favoritter, kan jeg varmt anbefale.

Man kan heller ikke undgå at blive lidt nostalgisk, når maden serveres i lokaler, der minder om en svunden tid, hvor Esbjerg var en fiskerby.

Hvad kunne Esbjerg bruge mere af?

Stolthed og anerkendende skulderklap til alle de virksomheder, personer samt sportsinstitutioner, der dagligt støtter op om byen og bidrager til, at Esbjerg udvikler sig og er et godt sted at bo.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien