Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

5 hurtige med Johnny Kubo: Dejligt med snakke på både godt og ondt

Af Cecilie Winther Christiansen
Johnny Kubo, indehaver af Kop & Kande. Foto: Cecilie Winther
Johnny Kubo, indehaver af Kop & Kande. Foto: Cecilie Winther

MigogEsbjerg deler “5 hurtige om Esbjerg” fra en person, vi har talt med. Vi vil gerne dele så meget, vi kan, om de fine muligheder og tilbud, vi har i byen.

I denne uge kan du hilse på Johnny Kubo, manden der altid tager imod kunderne med et smil, når man træder ind i Kop & Kande i gågaden.

Hvad er det bedste ved Esbjerg?

Det er at du har mulighed for at handle i Danmarks største Kop & Kande og så vores indre by som er i udvikling på mange måder.

Så er der alle de dejlige mennesker vi møder på gaden og i butikkerne, det er dejligt med lidt snak på både godt og ondt. Dog mest positivt. Stemningen blandt butikkerne føler jeg er meget god.

Kommunen gør det dog lidt svært for os butikker, med hensyn til parkering til vores kunder.

Hvad er dit yndlingsspot i byen?

Det er helt klart hjørnet af Jyllandsgade og Kongensgade (Kop & Kande).

Der hvor du har udsigt til vores flotte vandtårn, og Torvet er også magisk.

Dokken City Beach / Foto: Cecilie Winther

Et sted/lokation der er undervurderet i Esbjerg?

Dokken City Beach.

Din favorit café/restaurant i byen?

Jeg har ikke som sådan et favoritsted. Jeg synes vi er ved at have rigtig mange gode og fine spisesteder her i Esbjerg.

 Hos Ingeborg, Sand’s, Nara Sushi og Spisestuen, hvis jeg skal nævne lidt favoritter.

 Jeg skal snart ned til Café Danmark, så det kan være det bliver en favorit.

Hvad kunne Esbjerg bruge mere af?

Parker, hygge steder også i gågaden.

Gratis parkeringspladser og mere læ i gågaden.

Flere caféer og mere udeservering.

Del artikel

Andre læser også