5 hurtige med Jonas Muff: Et bestemt sted er rent balsam for hjernen
MigogEsbjerg deler “5 hurtige om Esbjerg” fra en person, vi har talt med.
Vi vil gerne dele så meget, vi kan, om de fine muligheder og tilbud, vi har i byen.
I denne uge kan du hilse på Jonas Muff, der er ejer og founder af KødRiget.dk.
Hvad er det bedste ved Esbjerg?
Esbjerg er en særlig fantastisk by her i denne skønne juletid med vores skøjtebane og smukke Torvegade og gågade.
Men derudover kan Esbjerg så meget mere.
Jeg elsker vores små oaser som Vognsbølparken, dyrehaven og Marbæk. Her benytter jeg mig ofte af en gåtur med familien og finde ro.
Syntes det er super fedt at kommunen prioriterer at vedligeholde disse steder og forsætte med at udvikle dem.
Dit yndlings-spot i byen?
Helt sikkert Marbæk.
Jeg tager ofte en løbetur langs kysten ud til Marbæk.
Der elsker jeg at slå mig ned på en bænk og kigge ind over Hjerting og resten af vores smukke by. Det er rent balsam for hjernen. Det sted er smukt på alle tidspunkter af året og et sted som inviterer til fordybelse.
Et sted/lokation der er undervurderet i Esbjerg?
Bean Machine. Her får du bare et tosse højt niveau.
Jeg syntes der er vidunderligt, at nogle iværksættere tør gå all in på noget så niche agtig, som kaffe i vores lille by.
Jeg kan ikke besøge hverken Århus eller København uden at jagte de små kaffesteder. Derfor syntes jeg vi er heldige at have sådan et sted i Esbjerg.
Din favorit café/restaurant i byen?
Nu er der ikke en hemmelighed at jeg sætter stor pris på mad og vin.
Derfor sætter jeg også særlig stor pris på når en restaurant/café gør sig umage med råvarerne og deres vin.
Det sted som leverer det højeste niveau er helt klart Mundheld. Her får du udover højt gastronomisk niveau også en betjening som er dejlig jordnær og i smukke rammer.
Hvad kunne Esbjerg bruge mere af?
Jeg er en rigtig sauna pige og elsker vinterbad og mental selvforkælelse.
Her er udbudet af steder ikke al verden.
Jeg syntes i bund og grund at Esbjerg har så meget at byde på og er en meget diverse by, både med kultur, byliv, natur mv.
Men nogle flere steder som faciliteter selvforkælelse vil ikke skade.