Åbner i dag: “Go’ daw vaffel” til 15 kr. hos kendt ishus
I dag er det endelig tid igen i Ribe.
Isvaflen på Overdammen 11 slår dørene op til en ny sæson, og det bliver markeret med et særligt tilbud, som kun gælder på åbningsdagen.
Læs også: Madoplevelser i påsken: Her får du lækker mad i Esbjerg for hele familien Fra klokken 10.00 til 17.30 kan gæster få den klassiske “Go’ daw vaffel” til kun 15 kroner: tre kugler is i hjemmebagt vaffel med guf, softice og syltetøj.
“Vi glæder os virkelig meget til at byde folk velkommen igen, og til at gøre os umage og give vores kunder en rigtig god oplevelse, vi har virkelig et fantastisk personale , som er klar med smil og god service,” siger Jannie Aarhus, der ejer og driver Isvaflen sammen med hendes mand Kristian Aarhus.
Nye smage på menuen
Den populære “Go’ daw vaffel” er en fast del af Isvaflens identitet og noget, som en klassiker, som mange unge og ældre ripensere og ribeborgere har et ganske særligt forhold til.
Samtidig kan gæsterne igen glæde sig til den velkendte duft af friskbagte, sprøde isvafler og et stort udvalg af is, så alle kan finde deres favorit.
Årets sæson byder også på nyheder i sortimentet.
Der er blandt andet kommet Oreo-is, som forventes at blive et hit, forklarer hun.
“I år har vi en ret stor nyhed som jeg tror bliver ret godt, vi har nemlig fået Oreo i sortimentet,” forklarer hun.
Derudover er Tuborg Squash også en af de nye ting, gæsterne kan finde hos Isvaflen i denne sæson.
Med åbningen i dag er is-sæsonen for alvor skudt i gang i Ribe.