Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Åbner snart på Fanø: Vildt koncept rykker ind på historisk adresse

Unknown
Foto: PR

I juni 2026 får Fanø et nyt kulturelt og gastronomisk samlingspunkt.

På Hovedgaden 90, hvor Engel og Hein tidligere holdt til, rykker et nyt og ambitiøst projekt nu ind i den smukke, gamle Fortuna-bygning på Fanø.

Her samles deli, lyttebar og fotostudie under ét tag.

Bag initiativet står fotograf Christina Exner, Johan Grandjean og Daniel Holm.

Sammen vil de skabe et levende hus, hvor mad, lyd og kreativitet smelter sammen, og hvor både lokale og besøgende kan finde et nyt sted at mødes.

Det fortæller de til MigogEsbjerg.

Mere uformelt og mere fleksibelt

Der vil fortsat være mulighed for at komme ind og spise.

Forskellen bliver en mere enkel og tilgængelig tilgang med fokus på kvalitet og fleksibilitet, både for dem, der vil blive siddende, og for dem, der vil tage maden med.

“Vi vil gerne gøre det mere uformelt og fleksibelt. Man skal kunne kigge forbi spontant og få et ordentligt måltid uden, at det behøver være en særlig anledning,” siger Daniel Holm, der får ansvaret for den daglige drift af delien og lyttebaren.

Ambitionen er at skabe et sted, der både er spisested og mødested – et hus, der lever hele dagen.

Man træder ind i delien med et udvalg af delikatesser, der kan tages med hjem, men man kan også sætte sig ved bordene.

Her kan man bestille en sandwich eller en af de delevenlige retter fra menukortet og nyde et glas vin eller en øl, mens musikken spiller i husets højttalere.

Senere på dagen ændrer stemningen sig.

Lyden får mere plads. Samtalerne bliver længere. Lyset falder anderledes ind gennem vinduerne.

Musikken bliver en del af oplevelsen

Musikken er ikke baggrund. Den er en del af oplevelsen.

Med fokus på lydkvalitet og stemning skabes et rum, hvor man kan fordybe sig. Lyden leveres gennem højttalere fra Buchardt Audio i Silkeborg, som Johan Grandjean er medejer af.

Samtidig bliver huset base for Christina Exners fotostudie, som fortsætter sit arbejde med portrætter, familiefotografi og kunstneriske projekter.

Studiet bliver en integreret del af helheden, et kreativt rum midt i huset.

“Det skal være et sted, man kan bruge forskelligt alt efter tidspunkt på dagen. Et sted med både bevægelse og pauser, hvor mad, lyd og kreativitet eksisterer side om side,” siger Christina Exner.

Navnet afsløres tættere på åbningen

Navnet på det nye sted offentliggøres tættere på åbningen i 2026.

Med kombinationen af gastronomi, lydoplevelser og kreativt arbejde tegner projektet til at blive et markant nyt mødested på Fanø, og et sted, hvor øens puls kan mærkes fra morgen til aften.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.