Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Al strømmen skal til Esbjerg: Nordvestjylland advarer mod skævvridning

Havvind
Foto: Esbjerg Kommune

Regeringens nye havvindsudbud lægger op til, at al strømmen fra de kommende havvindmølleparker i Nordsøen skal føres i land ved Esbjerg.

Det styrker Esbjergs position som Danmarks energihovedstad, men det vækker samtidig bekymring i det nordvestlige Jylland, hvor kommuner frygter at blive hægtet af den grønne udvikling.

Borgmestrene H.C. Østerby (S), Marianne Bredal (V) og Erik Flyvholm (V) fra kommunerne Holstebro, Lemvig og Struer advarer nu mod, at en ensidig satsning på Esbjerg som ilandføringspunkt risikerer at bremse store investeringer og planlagte Power-to-X-anlæg i Nordvestjylland. Det gør de i en fælles pressemeddelse.

Flere af landets største PtX-satsninger er nemlig lokaliseret omkring Idomlund og Energy Hub Holstebro. Det er områder, som i dag har reserveret arealer og internationale investorer klar til produktion af grøn ammoniak og flybrændstof.

“Hvis hele strømmen fra Nordsøen lander i Esbjerg, svigter man resten af landet,” lyder det samstemmende fra de tre borgmestre, der efterlyser en mere balanceret tilgang, hvor også Nordvestjylland får ilandføring fra Nordsøen Nord.

De peger på, at flere virksomheder allerede har investeret trecifrede millionbeløb i den nordvestlige region blandt andet det japanske konglomerat Sumitomo, som i april annoncerede et joint venture med Skovgaard Energy.

Her planlægges produktion af bæredygtigt flybrændstof ved Idomlund. Projektet er afhængigt af tilførsel af grøn havvindstrøm.

Også tekniske og økonomiske argumenter fremføres. Ved at føre strømmen i land to steder – både Esbjerg og Idomlund – kan man undgå store transmissionsomkostninger, flaskehalse i elnettet og øge forsyningssikkerheden.

DTU har tidligere vurderet, at de bedste vindressourcer i den danske del af Nordsøen findes i den nordlige del – netop det område, der risikerer at blive nedprioriteret.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.