Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sætter Esbjerg på landkortet: Alle taler pludselig om byens el-skabe

Af Ole Joern
Fernisering af Agnete Brinchs kunstprojekt
Fernisering af Agnete Brinchs kunstprojekt "Esbjerg Kvinder, der forandrer verden". FOTO: MigogEsbjerg

Esbjerg sætter spot på stærke kvinder med en ny kunstudstilling i byens gader.

Kunstneren Agnete Brinch har skabt 17 unikke værker, der portrætterer kvinder, som har spillet en afgørende rolle i byens historie.

Til ferniseringen var der taler af formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Jakob Lose, og kunstneren selv, hvorefter gæsterne – på bedste vestjyske vis – blev budt på kaffepunch og saltfisk. Det sidste værk blev afsløret og nu kan esbjergenserne endelig opdage værkerne i byen.

Agnete Brinchs værker kan opleves på 34 el-skabe rundt omkring i byen, hvor forbipasserende kan scanne QR-koder og dykke ned i de inspirerende fortællinger bag hvert maleri.

Agnete Brinch er en kunstner, der ikke bare maler billeder – hun skærer dem ud af historien, brænder dem fast i lærredet og lader dem stirre tilbage på dig.

Hendes mål er at materialisere nærvær, at suge fortidens kraft ind i nutiden og lade det eksplodere i farver og form. Hendes værker er mere end blot portrætter – de er moderne abstraktioner, der ikke beder om din opmærksomhed, men kræver den.

Med sin portrætserie “Kvinder som forandrer verden” har Brinch opnået både national og international anerkendelse. Serien er hendes kommentar til de kvinder, der knoklede, råbte, kæmpede og ofrede alt for at skubbe verden i en bedre retning.

Sætter Esbjerg på landkortet: Alle taler pludselig om byens el-skabe
Værket med titlen “Afsked II” af kunstneren Agnete Brinch. FOTO: MigogEsbjerg

Det er kunst med en mission, kunst der går hånd i hånd med FN’s femte verdensmål om kvinders og pigers universelle rettigheder og muligheder. Fordi at støtte kvinder er at støtte alle mennesker.

Blandt de portrætterede finder man Hansine Jessen (1885-1965), bedre kendt som “Rav Sine”, der tog sine unikke ravsmykker fra Fanøs kyster til verdensudstillingen i New York.

En anden er Maren Kirstine Rasmussen (1876-1941), en enke, der med hårdt arbejde forsørgede syv børn og to børnebørn – en sand arbejderheltinde. Derudover kan man møde Nicoline Kristine Larsen (1868-1960), Danmarks ældste teglværksarbejder, der fortsatte sit arbejde helt til hun var 92 år gammel.

Sætter Esbjerg på landkortet: Alle taler pludselig om byens el-skabe
Nicoline Larsen blev kendt som Danmarks ældste aktive teglværksarbejderske. FOTO: MigogEsbjerg

Udstillingen fremhæver også Vera Mou (1918-2017), kvinden bag den ikoniske Mou Suppe, og Karen Johanne Nielsen (1879-1953), en sygeplejerske, der kæmpede for bedre forhold i sit fag. Også kunstnere som Oda Peters (1894-1987), Marie Luplau (1848-1925) og Emilie Mundt (1842-1922) er repræsenteret for deres banebrydende indsats inden for kunst og ligestilling.

Sætter Esbjerg på landkortet: Alle taler pludselig om byens el-skabe
“Esepiger II” kan findes i Kirkegade. FOTO: MigogEsbjerg

Brinchs kunst er inspireret af de kvinder, hun omgiver sig med – døtre, mødre, søstre – og de skæbner, der skærer sig igennem historien som lysglimt i mørket. Hendes værker skaber en scene, hvor kvinder træder frem, ikke med forsigtige skridt, men med en styrke, der ryster lærredet. Det er maleri med puls, med nærvær, med en historie, der ikke kun skal ses, men mærkes.

Sætter Esbjerg på landkortet: Alle taler pludselig om byens el-skabe
Vera Mou opdagede, at kunderne var helt vilde med de kødboller, hun lavede efter sin mors opskrift. Det blev startskuddet til det, der senere blev kendt som Mou Supper. FOTO: MigogEsbjerg

Med denne udstilling får både lokale og besøgende en unik mulighed for at gå på opdagelse i Esbjergs historie og opleve de kvinder, der har været med til at forme byen. Agnete Brinchs el-skabe og de tilhørende fortællinger giver et levende indblik i kvindernes styrke, mod og uvurderlige bidrag til samfundet.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.