Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Alt klar til Royal Run: Satser stort på åbningsfesten i Ribe

royalrun_kongen-scaled
H.M. Kongen melder klar til Royal Run i Ribe og løber sin første tur i årets royale motionsfest i Danmarks ældste by. Foto: Lars Møller/Royal Run

Der er lagt op til en folkefest af de helt store, når Royal Run afvikles 2. pinsedag. TV 2 er med hele vejen, og i år er interessen rekordstor. 97.500 deltagere stiller til start i de fem værtsbyer, og i Ribe bliver det hele skudt i gang – med kong Frederik på løberuten.

TV 2 dækker hele Danmark – og starter i Ribe

Fra klokken 10.10 mandag den 9. juni sender TV 2 direkte fra Royal Run. I alt mere end ti timers tv dækker begivenhederne rundt i landet, og særligt åbningsscenen i Ribe bliver noget helt særligt. Det mener TV 2s vært Morten Ankerdal, der ser frem til dagen.

“Det ser ud til, at vi kommer til at lave det største Royal Run igen. Royal Run har det med at overgå sig selv. Og jeg tror, det blandt andet bliver en sindssyg smuk åbning på Royal Run i Ribe, som er Danmarks ældste by. Det har jeg store forventninger til,” siger han.

Kong Frederik deltager i løbene i både Ribe, Horsens og København, mens dronning Mary løber i Korsør og kronprins Christian i Viborg.

Kender hver rute ned til mindste detalje

For at kunne formidle stemningen tæt på har Morten Ankerdal på forhånd været forbi alle værtsbyerne. Han har enten gået, løbet eller cyklet ruterne for at få indblik i, hvordan det føles at være med.

“Det handler om at kunne formidle en stemning, og det er nemmere, når du selv har været der, så du ved præcis, hvad det er for nogle indtryk, løberne får på ruten,” siger han.

Morten Ankerdal får typisk selskab af folkene bag ruteplanlægningen, så han også får indblik i historien bag hver rute og hvordan den er blevet til.

“Det bliver bare meget mere autentisk, når jeg har været ude at møde de mennesker, som har stået med det,” fortæller han.

Kendte navne dækker begivenheden

Fra TV 2s studie i København er det Morten Ankerdal og Natasja Crone, der styrer slagets gang. Med sig har de blandt andre Ulla Terkelsen, Jakob Steen Olsen og tidligere eliteløber Rikke Rønholt.

Fra startlinjerne og langs ruterne er der også stærk opbakning fra TV 2s reportere og værter, der undervejs møder løbere i alle aldre. Her kan man blandt andre støde på Adam Duvå Hall, Camilla Slyngborg, Louise Wolff, Abdel Aziz Mahmoud og Mikkel Kryger.

Brian Lindhoff og Nicki Sørensen snører endda løbeskoene og løber med en del af ruten.

Royal Run arrangeres af initiativet Bevæg dig for livet, og TV 2 er mediepartner. Bag arrangementet står Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik, mens TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.