Anbringelser til debat: Hvem passer på børnene?
Plejeforældre, unge og organisationer står side om side, når Esbjerg Musikhus den torsdag 21. august danner rammen om et borgermøde om tvangsflytninger og anbringelser.
Her fortælles personlige historier, og eksperter giver deres bud på, hvordan systemet kan forbedres.
Mødet finder sted fra kl. 10 til 12 og samler en række fagfolk, politikere og personer med egne erfaringer fra området.
Borgermødet er arrangeret af Plejefamiliernes Landsforening i samarbejde med lokale aktører.
Eksperter og pårørende
Baggrunden er den aktuelle sag i Esbjerg, hvor en 11-årig dreng blev flyttet fra sin plejefamilie til et opholdssted.
Sagen har rejst spørgsmål om kommunens praksis og de generelle vilkår for anbringelser i Danmark.
Med mødet ønsker arrangørerne at samle eksperter, politikere og berørte familier for at skabe dialog om retssikkerhed, barnets tarv og fremtidige løsninger på området.
Blandt oplægsholderne er professor i jura Frederik Waage fra Syddansk Universitet, der forsker i forfatnings- og forvaltningsret og vil belyse de juridiske rammer for anbringelser og myndighedsbeslutninger.
Fra plejefamiliernes side deltager Jane og Else, som begge er plejeforældre og vil fortælle om deres oplevelser med at have børn tvangsflyttet fra familien. Også en 15-årig ung mand med erfaring fra anbringelsessystemet vil dele sin historie.
Læs også:
Plejefamiliesag ryster Esbjerg: Borgmester lover handling
Derudover medvirker repræsentanter fra De Anbragtes Vilkår og Plejefamiliernes Landsforening samt en række politikere fra både Folketinget og lokale byråd.
Formålet med borgermødet er at give ordet til både eksperter, praktikere og berørte familier og skabe debat om, hvordan anbringelsesområdet kan udvikles fremover.
Deltagere ved borgermødet
Faglige oplægsholdere
- Frederik Waage, professor dr. jur., Syddansk Universitet
- Katrine Daugaard, MF (Liberal Alliance), næstformand i Folketingets Socialudvalg
Organisationer
- Fransiska Mannerup, forperson, De Anbragtes Vilkår
- Inge Neander, formand, Plejefamiliernes Landsforening
- Mads Breckling, næstformand, Plejefamiliernes Landsforening
Personlige fortællinger
- Jane og Else, plejeforældre
- Patrick, 15-årig anbragt ung mand
Lokale stemmer
- Maria Hilding, byrådskandidat (S)
- Christina Simonia Staarup, byrådskandidat (Moderaterne), mor til dreng med udfordringer
Politiske visioner
- Peter Nikolajsen, spidskandidat, Liberal Alliance, Esbjerg
- Mads Egelund Larsen, spidskandidat, Dansk Folkeparti, Esbjerg
- Lone Hansen, kandidat, Moderaterne, Esbjerg