Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Det bliver et særsyn: De ansatte på Esbjerg Rådhus samles til en særlig gåtur i byen

Af Sebastian Tofte Rasmussen

Når klokken slår 11.30 tirsdag den 18. marts, bliver pladsen foran Esbjerg Rådhus samlingspunkt for en anderledes frokostpause.

Her bliver medarbejderne inviteret til at bytte skrivebordet ud med en frisk gåtur på 1,6 kilometer, inspireret af Royal Run.

Bag initiativet står 27-årige Line Koch og 24-årige Ida Borregaard, der studerer idræt og sundhed på Syddansk Universitet og lige nu er i praktik i Esbjerg Kommune.

De arbejder med at få bevægelse integreret i arbejdsdagen og ser arrangementet som en mulighed for at vise, hvor lidt der egentlig skal til.

“Vi vil gerne vise, at det er nemt at få bevægelse ind i en ellers stillesiddende arbejdsdag.

Mange bruger størstedelen af deres tid på kontoret, men en gåtur i frokostpausen kan både give energi og styrke fællesskabet,” siger Line Koch.

Hvorfor en gåtur i frokostpausen?

Den aktive pause er en del af optakten til Royal Run i Ribe, men målet er bredere end blot opvarmning til et motionsløb.

“Vi snakkede med Thomas Rejkjær Nielsen, som var vores kontakt i kommunen om mulighederne, og her opstod idéen om at lave noget på rådhuset.

Vi tænkte, at folk jo har den her halve times frokostpause, så hvorfor ikke bruge en del af den på at komme lidt ud?” forklarer Ida Borregaard.

De første tilmeldinger er allerede kommet ind, og der er større opbakning end forventet.

“Vi har jo lidt frygtet og tænkt, at der måske var 10, der ville være med.

Vi vidste ikke lige, hvor stort det ville blive, men der er allerede knap 30 tilmeldte, og flere kommer løbende til,” siger Ida Borregaard.

Hvem deltager – og hvad med borgmesteren?

Arrangementet er åbent for alle medarbejdere på rådhuset, og der er arbejdet for at gøre det så let som muligt at deltage.

Rådhusets kantine tilbyder en “frokostpose” med sandwich og vand, så deltagerne kan tage maden med på ruten.

Der har også været snak om, hvorvidt borgmesteren kunne finde tid til at deltage.

“Vi har jo lidt joket om, at det kunne være fedt, hvis han deltager, men han har vist ret travlt lige for tiden,” siger Ida Borregaard med et smil.

Hvad kan det give arbejdspladsen?

Udover at skabe mere bevægelse i arbejdstiden, håber Line Koch og Ida Borregaard, at initiativet også kan styrke det sociale fællesskab.

“På rådhuset sidder folk i forskellige afdelinger og bygninger, og man møder måske ikke nødvendigvis dem fra de andre kontorer. Vi håber, at det kan skabe noget socialt på længere sigt, hvis det er noget, de vil holde fast i,” siger Line Koch.

De håber, at turen kan inspirere medarbejderne til at tage flere aktive pauser og måske endda bruge ruten til walk and talk-møder fremover.

Efter arrangementet vil ruten blive lagt online, så den kan bruges igen.

Om initiativet bliver en fast del af arbejdsdagen, vil tiden vise. Men én ting er sikkert: Den 18. marts skal rådhuset ud.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.