Bajere, boligstøtte og blik for hinanden: Sådan er livet på Boretårnet
Når stemningen er god i Boretårnet, går futtoget gennem lokalet og ud på fortovet, før det danser sig tilbage til baren.
Rollatorerne svinger, og humøret er højt. Nogen kalder det skørt. De fleste kalder det hjemligt.
“Når musikken først spiller, så kan de svinge stokken alligevel,” siger Denise Michael og smiler.
Hun driver det brune værtshus sammen med sin mand og er vokset op i området. Mange af gæsterne genkender hun fra barndommens gader.
Et sted, hvor man banker på, hvis én bliver væk
Boretårnet er ikke bare et sted, man får en øl. Det er en dagligstue, hvor stamgæster passer på hinanden.
“Hvis nogen ikke dukker op, så går der altid én forbi og banker på ruden for at tjekke, om de er okay,” fortæller Denise.
Her handler man for hinanden, deler hverdagen og hjælper, når livet bliver kompliceret. Det er ikke ualmindeligt, at Denise hjælper med boligstøtte, pensionspapirer eller følger gæster med til møder på kommunen.
Alle er i øjenhøjde
Den uformelle stemning er det, der adskiller de brune værtshuse fra byens caféer og cocktailbarer.
“Det er lige meget, om du kommer i træsko eller glimmerkjole. Alle er i øjenhøjde.”
Læs også: Værtshuset Lygten lokker alle aldre: Det her er grunden Der er plads til samtaler, skæve eksistenser og varme bemærkninger – og til de unge, som finder vej i weekenderne.
De unge kommer – og de opfører sig pænt
De unge bruger Boretårnet som opvarmning. De kommer inden byen kalder, og det gør de med respekt.
“De stiller de tomme flasker på plads og hilser pænt. Jeg tror, de kan mærke, at det er et trygt sted. Der er noget omsorg her.”
Stamgæsterne værner om roen og tager ofte ballade i opløbet, inden det overhovedet når at begynde.
En samtale og en strøm til mobilen
Nogle kommer efter noget at drikke. Andre kommer efter noget, de mangler. En kop kaffe. En oplader. Et sted at høre til.
“Jeg havde en ung fyr, der blev placeret i en lejlighed uden oplader. Han fik lov at sidde her med sin telefon og en kaffe. Det var min gode gerning den dag.”
For Denise handler det om næstekærlighed. Om at tage sig af hinanden.
“Vi er alle mennesker. Nogle er bare født med bedre kort på hånden end andre.”
Brune værtshuse har en fremtid – men måske ikke for alle
Der er færre værtshuse end før. Og Denise tror, nogle vil lukke i takt med, at de ældre stamgæster falder fra. Sundhedsbølgen fylder mere, og det samme gør individualismen.
“Når pensionisterne ikke er her længere, kommer der ikke nye til på samme måde. Det bliver man nødt til at være realistisk om.”
Alligevel tror hun på, at steder som Boretårnet vil bestå.
“Der vil altid være brug for et sted, hvor man bliver mødt i øjenhøjde. Hvor man ikke bliver set skævt på. Hvor man bare må være.”