Betydlige skader: Brand i golfklub nær Esbjerg
Natten til tirsdag opstod der brand hos Breinholtgård Golf Klub på Kokspangvej.
Politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Frederik Nielsen oplyser, at omkring klokken 04.30 opstod der brand i golfklubbens køkken.
Politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad brandårsagen er, men det tyder ikke på, at branden er påsat.
Branden er slukket, og politiet vil have teknikere til at finde årsagen.
Frederik Nielsen fortæller, at der har været kraftig varmeudvikling, og der er sket betydlige skader.
Læs også: Store IT-problemer på sygehusene: Nu er der nyt i sagen