Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Billetsalget er i gang: Støttekoncert med hjertet i Esbjerg

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: Privat
Foto: Privat

Efter branden på Platanvej har Esbjerg igen og igen vist, hvordan sammenhold kan omsættes til handling.

Den store opbakning fra hele Esbjerg har været tydelig siden branden, og støttekoncerten er resultatet af et længere, målrettet arbejde.

MigogEsbjerg har været i kontakt med koordineringsgruppen, som består af Peter Langwitz, koncertfotograf, Claus Brinch-Danielsen ejer af Esbjergblokken, Henrik Juhl, fra Musik i Fængselsgården.

“Billetsalget er nu åbent til vores særlige støttekoncert, hvor der venter tre timers levende musik med nogle af byens bedste musikere. Samtidig får publikum mulighed for at støtte et godt formål, og der er stadig billetter tilbage,” fortæller koordineringsgruppen.

Flere pladser – og gratis billetter til berørte familier

Koncerten afholdes på Præstegårdsskolen, hvor der nu er plads til 300 siddende gæster. Oprindeligt var der meldt 270 pladser ud, men brandmyndighederne har siden godkendt en udvidelse.

Samtidig er der sikret gratis adgang til nogle af dem, der har haft allermest brug for hjælp.

“Vi har skabt grundlag for, at Den Sociale Vicevært har fået 50 gratis billetter, som kan fordeles. Der er tale om to billetter pr. husstand,” forklarer koordineringsgruppen.

Billetsalget er i gang: Støttekoncert med hjertet i Esbjerg
Foto: Støttekoncerten på Facebook

Dørene åbner søndag den 22. februar klokken 13.30, hvor Syd- og Sønderjyllands Politiorkester står for den musikalske opvarmning. Klokken 14.00 byder borgmester Jesper Frost Rasmussen officielt velkommen, inden koncertprogrammet går i gang.

Mange lokale virksomheder har bidraget til dagen. Senest er Esbjerg Bryghus kommet til med donation af fustager med to slags øl, Depot Esbjerg leverer sodavand, og Guldbageren i Nørregade sørger for sandwich til både frivillige og musikere.

Derudover deltager Bluzette med deres pandekagebil, hvor gæsterne kan købe madpandekager, og en del af indtægten går direkte til indsamlingen.

Indsamlingen vokser – og opbakningen følger med

Interessen for støttekoncerten har været stor længe, fortæller arrangørerne.

“Der har været stor tålmodighed blandt mange borgere, som længe har efterspurgt billetter. Samtidig er listen over sponsorer og samarbejdspartnere vokset markant,” fortæller koordineringsgruppen.

Efter de første plakater blev trykt hos Reese Grafisk, har flere virksomheder meldt sig på banen. Den oprindelige plakat, udarbejdet af Arne Gundestrup, er derfor blevet opdateret hele seks gange.

Indsamlingen via MobilePay har allerede været i gang et stykke tid, og donationerne er begyndt at komme ind. Indsamlingen er myndighedsgodkendt frem til den 30. april.

Billetter koster 200 kroner og kan købes via QR-koden på plakaten, som leder direkte til billetsalget hos Træfpunkt Sædding.
Sidste frist for billetkøb er mandag den 16. februar klokken 18.00, men arrangørerne anbefaler at være få købt billetter, da efterspørgslen er stor.

Læs mere om støttekoncerten her.

Hvad: StøtteKoncert efter Platanvejsbranden.

Hvornår: Søndag den 22. februar klokken 14.00 – 17.00.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.