Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Billund klar med ny rute: Kan nu flyve direkte hertil

1bee20a6-539b-4e09-9fd1-2777ca104a98-1024x683
Foto: Billund Lufthavn

For skiglade esbjergensere bliver det nu endnu lettere at spænde skiene og tage mod Alperne.

Fra januar 2026 åbner lavprisselskabet Volotea en ny direkte rute mellem Billund Lufthavn og Lyon, porten til nogle af Europas mest populære skisportssteder.

Skiferie tæt på Esbjerg

For mange i Sydvestjylland er Billund den naturlige lufthavn at rejse fra. Og med den nye forbindelse til Lyon bliver det markant nemmere at nå destinationer som Les Deux Alpes, Alpe d’Huez og La Plagne, alt sammen med kort rejsetid fra Esbjerg til lufthavnen.

“Vi ved, at mange danskere, også her fra landsdelen, allerede i august begynder at planlægge deres skiferie. Derfor er vi glade for at kunne præsentere en ny og attraktiv alperute,” siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Flest alpine ruter fra en jysk lufthavn

Billund har i forvejen et stærkt vinterprogram, og med Lyon-ruten er der nu otte direkte forbindelser til Alperne. Det gør Billund til den jyske lufthavn med flest alpine ruter.

Udover Lyon kan man flyve til Bolzano, Grenoble, Innsbruck, München, Salzburg, St. Gallen og Zürich.

Rekordtravl sommer og nye rejsemuligheder

Juli blev den travleste måned nogensinde i lufthavnen med over 351.000 rejsende. Væksten skyldes blandt andet nye ruter til blandt andet London Gatwick, Gdansk og Vilnius.

“Vi har haft en vækst på 11 procent i andet kvartal, og vi forventer, at tendensen fortsætter,” siger Jan Hessellund.

Esbjergensere slipper nu for 100 ml-reglen

Billund er også den første danske lufthavn, hvor passagerer nu må medbringe beholdere med mere end 100 milliliter væske i håndbagagen. Det gør rejsen endnu mere gnidningsfri – især for dem, der pendler fra Esbjerg og området omkring.

Luftfragt i fremgang

Også luftfragtforretningen vokser. I juli blev der håndteret 7.755 tons gods – især på grund af øget import af e-handelsvarer og eksport af fødevarer.

Med bedre adgangsforhold og nye infrastrukturelle tiltag, som fx åbningen af Hedevej, har lufthavnen styrket forbindelserne til både gods- og persontransport – også for erhvervsliv og logistik fra Esbjergområdet.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.