Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Blå Flag i Esbjerg: Derfor skal du glæde dig

Sommer-strand-skimboard
Foto: Migogesbjerg

Når du ser det blå flag vejre ved en strand i Esbjerg Kommune, er det et tegn på, at stranden lever op til en række skrappe krav til miljø, sikkerhed og faciliteter. Det oplyser Friluftsrådet, som står bag den internationale miljømærkningsordning Blå Flag.

Du kan se her, hvilke strande, der har fået det blå flag.

Blå Flag signalerer, at stranden arbejder aktivt for at beskytte naturen og skabe gode oplevelser for både lokale og besøgende. Det handler ikke kun om rent badevand – men også om formidling, affaldssortering og adgangsforhold.

Mere end bare rent vand

For at en strand kan få Blå Flag, skal den blandt andet have gode toiletforhold, livreddende udstyr, affaldssortering og være velholdt. Der skal desuden være adgang til miljø- og naturformidling for både børn og voksne. På nogle strande møder man også livreddere i badesæsonen.

Badevandskvaliteten kontrolleres jævnligt med minimum ti prøver i løbet af sæsonen, og resultaterne skal være synlige på strandens infotavle. Hvis badevandet ikke lever op til kravene, skal flaget tages ned.

Det kan du regne med ved et blåt flag:

  • Rent badevand
  • Livrednings- og førstehjælpsudstyr samt livreddere enkelte steder
  • Nødtelefon på eller i nærheden af stranden eller dækning, så mobiltelefoner kan bruges som nødtelefon
  • Natur- og miljøformidlingsaktiviteter
  • Information om miljøforhold og naturområder
  • Toiletfaciliteter
  • Affaldsfaciliteter samt affaldssortering
  • Informationstavle

Strande kontrolleres i hele sæsonen

Sæsonen for Blå Flag løber typisk fra 1. juni til 15. september, men kommunerne kan vælge en kortere periode. Flaget skal dog være hejst senest 1. juli. I løbet af sæsonen får alle Blå Flag-strande i Danmark kontrolbesøg – både fra Friluftsrådets egne konsulenter og fra den internationale organisation bag ordningen.

Ikke påvirket af iltsvind

Blå Flag-ordningen vurderer ikke vandets miljøtilstand, såsom iltsvind. Det skyldes, at iltsvind, som typisk opstår ved nedbrydning af alger, ikke er sundhedsskadeligt for mennesker og derfor ikke har betydning for badevandskvaliteten.

Adgang for alle

Mindst én strand i hver kommune skal have handicapvenlig adgang og toiletfaciliteter, så alle har mulighed for at få glæde af stranden.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.