Blå mærker og mental styrke: Jan fandt sig selv i Shaolin

“Jeg googlede Shaolin, og der var ligesom et kald på mig, at det var der, jeg skulle hen.”

Sådan beskriver 62-årige Jan Slot fra Esbjerg begyndelsen på det, han kalder sit livs rejse. Beslutningen kom ikke efter mange års drømmeri eller som kulmination på en kampsportskarriere. Tværtimod. 

“Jeg har aldrig dyrket Kung Fu før. Jeg ville bare udfordre mig selv. Man skal ud af sin comfortzone for at blive stærkere, både fysisk og mentalt.”

Han havde booket tre måneders ophold på et tempel i Kina, men endte med at tage hjem efter to.

“Det var simpelthen alt for hårdt for mine gamle knæ. Så i stedet for bare at blive ved med at smadre løs, valgte jeg at trække stikket for at passe lidt på mig selv.” 

Tidligere skader og operationer har sat deres præg – på knæ, ryg, skuldre og nakke – men han ved, at træning er hans medicin.

Ris, ris og mere ris

Dagene i Shaolin var struktureret med militær præcision. 

“Vi startede klokken seks om morgenen med Tai Chi. Efter det var der meditation, hvor vi enten stod i vandet eller sad et sted og gjorde det samlet. Så havde vi første træning, inden vi fik morgenmad.”

Morgenmaden var ikke en buffet med variation. “Ris. Morgen, middag og aften. Det er deres kultur, og det er bare at tilpasse sig.”

Træningen var både fysisk krævende og smertefuld. “En af de ting, vi havde en gang om ugen, var Hard Qigong. Der står to foran og to bagved og banker på én – bryst, ryg og lår – i ti minutter i alt, så skifter vi. Man bliver gul og blå. Men det ér noget, man skal igennem.”

En anden disciplin var power stretching – en ekstrem udstrækningsmetode, hvor man går til den yderste grænse.

“Vi pressede hinanden ud i de værste udstrækningspositioner, du kan drømme om. Det gjorde ondt, men det virker. Efter to måneder kunne jeg meget mere, end da jeg startede.”

Lørdage og søndage var hviledage, hvor mange tog bussen til den nærmeste by, 40 kilometer væk.

“Så kunne vi få en ordentlig kop kaffe og lidt afveksling fra maden. I starten syntes jeg ikke, det var autentisk at tage ind til byen, men det ændrede sig.”

The wise man

Jan var den ældste i gruppen, omgivet af unge i 20’erne og 30’erne fra hele verden.

“De brugte mig meget som ‘the wise man’. Jeg kunne hjælpe dem med ting, de gik og tumlede med, og jeg lærte af dem. Det var et fedt bytte.”

Han fortæller, at han stadig har kontakt med flere af dem, og at der er planer om en reunion.

Midt i opholdet skete noget, der gjorde indtryk.

“Jeg mistede en træningskammerat. Det satte tingene i perspektiv,” siger han kort og lader sætningen hænge. Det berører ham stadig dybt.

Læs også: Et stykke papir ændrede alt: Mona fandt sine søskende

For Jan handlede opholdet ikke kun om at træne kroppen.

“Mental styrke. Jeg hviler mere i mig selv og kan filtrere bedre. Jeg kom hjem med nogle sindssyge energier, som jeg kan overføre til andre. Det er crazy. Jeg tror bare, jeg er fuld af fred.”

Jan fortæller, at han allerede før turen havde fået at vide, at han var lidt spirituel.

“Jeg blev bekræftet dernede. Jeg kunne virkelig mærke energien, når vi mediterede – nogle gange sad jeg tudbrølende, andre gange føltes det, som om mine overarme var tre gange så store.”

Meditation er nu blevet en daglig rutine. “Jeg mediterer hver dag. Det er ikke noget, jeg havde forestillet mig, før jeg tog af sted.”

Opholdet har også givet ham værktøjer, han bruger som personlig træner.

“Jeg har altid været god til at læse folk, men nu kan jeg endnu mere se, hvor deres grænse går – og skubbe dem lidt længere ud, end de selv tror.”

Selvom han ikke planlægger at tage på et lige så fysisk krævende ophold igen, overvejer han en rejse tilbage til Kina.

“Jeg kunne godt tænke mig at tage et ophold med Tai Chi og meditation. Jeg har fundet min grænse for, hvor meget jeg skal bankes gul og blå.”

Hjemme i Esbjerg underviser Jan igen i bootcamp, fitness og spinning.

“Det er vigtigt for mig at kunne lide det, jeg laver. Jeg skal ikke leve af det her, men jeg elsker at give noget videre.” Han træner også selv med stok – det ‘våben’, han blev mest glad for under opholdet.

“Det har gjort mine skuldre stærkere. Jeg elsker stok. Giv mig et kosteskaft, og jeg kan stå i timevis og træne,” siger han med et grin.

Når han ser tilbage på oplevelsen, er der ingen tøven. “Det var min livs rejse. Jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme, hvis de får chancen.”

Mange brikker er faldet på plads i det puslespil, der udgør Jan Slots liv. Da han kom hjem efter opholdet i Kina, manglede der en enkelt brik. Den brik har han fundet nu – og hun passer perfekt ind i puslespillet.