Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Blandt de bedste: Populær kaffebar i Esbjerg vinder vild pris

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: Bean Machine Facebook
Foto: Bean Machine Facebook

Der var stor jubel hos Bean Machine i weekenden, da kaffebaren og risteriet blev kåret som “Årets Risteri i Danmark” under Nordic Coffee Festival i Göteborg.

Det fremgår af et opslag på virksomhedens Facebook-side, hvor de deler nyheden og takker både arrangører og kunder.

“I weekenden var vi i Göteborg til Nordic Coffee Festival, fordi vi er blevet kåret til ‘Årets Risteri i Danmark’, en pris som vi er meget beærede over at modtage, da vi var i selskab med nogen af verdens absolut bedste risterier,” skriver Bean Machine.

Prisen er uddelt af Falstaff, og ifølge opslaget var konkurrencen hård med deltagelse fra nogle af verdens mest anerkendte risterier.

Hædret på nordisk kaffefestival

Nordic Coffee Festival i Göteborg er en af Nordens største kaffefestivaler og samler hvert år risterier, baristaer og kaffeentusiaster fra hele regionen.

Festivalen byder på smagninger, workshops og prisuddelinger og fungerer som et samlingspunkt for den nordiske specialkaffescene.

Bag prisuddelingen står Falstaff, et internationalt gastronomimedie kendt for sine guider og rangeringer inden for vin, restauranter, hoteller og kaffe.

En Falstaff-pris betragtes som en markant kvalitetsstempling i branchen.

At blive kåret her placerer vinderen i selskab med nogle af de stærkeste aktører i Norden.

Tak til kunderne

Bean Machine sender i opslaget en særlig tak til Falstaff Nordics for anerkendelsen, og ikke mindst til deres kunder.

“En kæmpe tak til alle vores kunder som dagligt støtter os, vi kunne ikke ha’ gjort det uden jer!” lyder det.

Derudover lyder der også et stort tillykke til de øvrige prismodtagere ved festivalen.

Kåringen markerer en milepæl for kaffebaren, som med prisen cementerer sin position blandt landets stærkeste aktører inden for specialkaffe.

De er ikke blot kåret som Danmarks bedste risteri, de markerer sig også på nordisk topniveau.

Elsket kaffebar i hjertet af Esbjerg

Det er Kristian Kryel der ejer Kaffebaren og Esbjerg første risteri, Bean Machine. Det er i dag et af Esbjergs allerstærkeste kaffehotspots, kendt både som risteri og café i Kronprinsensgade, hvor lokale kommer for at nyde specialkaffe og brunch i hyggelige omgivelser.

Med fokus på kaffe i verdensklasse, friskristede bønner og et stærkt lokalt fællesskab har Bean Machine skabt sig et navn, der rækker langt ud over byens grænser.

Deres passion for kaffeoplevelser i høj kvalitet har gjort stedet til et yndet mødested for både faste kunder og kaffeentusiaster fra hele verden.

Appen European Coffee Trip bliver flittigt brugt af kaffeelskere fra hele verden.

Her kan du altid kan kan finde den lækreste kop kaffe, uanset hvor i verden du er, og Bean Machine findes i appen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.