Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Blandt de bedste: Populært badehotel optaget i anerkendt guide

Must-Create_-34-1-1024x683
Foto: Hjerting Badehotel

Der er endnu en god grund til at tage turen til Hjerting, hvis du er glad for gode madoplevelser.

Hjerting Badehotel er nemlig blevet optaget i White Guide, en af Nordens mest anerkendte guider til restauranter og gastronomiske oplevelser.

Og det er ikke en guide, man bare kan tilmelde sig eller købe sig ind i.

Optagelsen sker kun, hvis guidens egne hemmelige anmeldere vurderer, at stedet lever op til et særligt højt niveau.

Det betyder, at Hjerting Badehotel nu er blandt de restauranter og hoteller i Danmark, som White Guide mener er værd at anbefale.

“Vi er virkelig stolte, og det er en stor anerkendelse. Det er et kæmpe skulderklap til vores personale, som knokler hver eneste dag for at levere på alle parametre hos Hjerting Badehotel,” fortæller Mie Hyttel, der sammen med sin søster Mette Hyttel og køkkenchef Kasper Elmholdt ejer og driver Hjerting Badehotel.

Optagelsen kommer efter et par år med store forandringer.

Siden 2024 har Mie og Mette Hyttel samt køkkenchef Kasper Elmholdt stået i spidsen for en omfattende udvikling af Hjerting Badehotel. De har løbende renoveret hotellet, videreudviklet restaurantens gastronomiske profil og arbejdet målrettet på at løfte den samlede gæsteoplevelse – fra service og atmosfære til mad og indretning.

De vidste ikke, hvem der sad ved bordet

Noget af det særlige ved White Guide er måden, både hoteller og restauranter bliver vurderet på.

Anmelderne besøger stedet anonymt, reserverer under et andet navn og betaler selv regningen. Hvis der er tale om et hotel med restaurant, som Hjerting Badehotel, vurderes den samlede oplevelse, hvor både opholdet på hotellet og restaurantbesøget indgår i bedømmelsen.

Herefter vurderes alt fra maden og vinene til servicen, atmosfæren og den samlede gæsteoplevelse.

Besøgene finder typisk sted en til to gange om året, og det er alene kvaliteten, der afgør, om et sted bliver optaget i guiden. Der er ingen ansøgningsproces, og man kan heller ikke betale sig til en plads i White Guide.

White Guide er begejstret

I anmeldelsen beskriver White Guide Hjerting Strand som et sted, esbjergenserne holder særligt meget af, et fredeligt åndehul med udsigt over Ho Bugt, hvor den klassiske badehotelstemning går hånd i hånd med en gastronomisk oplevelse i høj kvalitet.

Guiden fremhæver både den afslappede atmosfære, beliggenheden og den samlede oplevelse.

Hjerting Badehotel har siden 1914 været et af områdets mest ikoniske steder og har de seneste år satset markant på både gastronomi og den samlede oplevelse for gæsterne.

I dag kombinerer badehotellet den klassiske vestjyske charme med moderne køkken og udsigt til Vadehavet.

Den nye plads i White Guide kan derfor også ses som en anerkendelse af den udvikling, hotellet har været igennem de seneste år.

“Det vigtigste for os er stadig, at vores gæster tager herfra med en god oplevelse. Den her anerkendelse gør os både stolte og ydmyge, og den giver os lyst til at fortsætte det arbejde, vi er i gang med. Vi kommer til at blive ved med at udvikle os og gøre vores allerbedste for at give gæsterne en oplevelse, de har lyst til at vende tilbage til,” slutter Mie Hyttel.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.