Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bøger og kreativitet i centrum: Magisk weekend med Alabaster Festival

648392265_122107684707247949_8048038070250922631_n-1
Jannie Vesti Mai. Foto: Fjodor Pedersen

Denne weekend forvandles Musikhuset Esbjerg til et sandt mekka for alle, der elsker bøger, ord og gode fortællinger.

En weekend hvor børn, unge, bøger og fantasi er i hovedrollen.

Lørdag den 16. og søndag den 17. maj inviterer Alabaster Litteraturfestival, den nye børne- og ungdomslitteraturfestival målrettet børn og unge fra cirka fire til 16 år og deres voksne, for første gang til to dage fyldt med oplæsninger, samtaler, forfattermøder og masser af inspiration, og det hele er gratis.

Festivalen er skabt af to lokale forfattere, Erik Trigger og Jannie Vesti Mai.

Bøger og kreativitet i centrum: Magisk weekend med Alabaster Festival
Kristian Flodgaard Bach, og Erik Trigger der står bag bogen Mikkels Mega Monstertruck. Bogen er skrevet af Erik Trigger og illustreret af Kristian Foldgaard. Foto: Alabaster Festival

Oplevelser for både små og store

Festivalen byder på et stærkt line-up af danske børne- og ungdomsforfattere, illustratorer og kreative talenter.

Mød blandt andre Anne Sofie Hammer, Carsten René Nielsen, Rebecca Bach-Lauritsen, Lise Bidstrup og Karen Filskov.

Der er også mulighed for at deltage i spændende og lærerige workshops, hvor både prisvindende lokale proffer og spirende talenter står klar med inspiration og sjove aktiviteter.

Du kan også møde Simon Petersen, dobbeltvinder af Claus Deleuran Prisen, Jannie Vesti Mai med sit populære Blæst fra Vest-univers, og street art-talentet Thobi G alias mr. Ahkiisten, der sætter fuld smæk på farver og udtryk.

Festivalen sætter også fokus på kampagnen Forbudte Bøger, hvor børn og unge kan gå på opdagelse i bøger, der har været forbudt eller udfordret, og tale om, hvorfor bøger aldrig skal være forbudte i et frit samfund.

Der vil i løbet af weekenden ske flere forskellige ting. Lørdag klokken 16, vil der være bog reception når når bogen ‘Mikkels Mega Monstertruck’, der er skrevet af Erik Trigger og illustreret af Kristian Foldgaard bliver vist frem, det kommer til at foregå ved Boghandler Varmings stand.

Der vil også være en lyttehule, hvor der er lagt op til hyggeligt stunder med oplæsning, fantasi og nærvær. Hvis man gerne selv vil have sin bamse med, så skal man være mere end velkommen til det, ellers vil der være tre bløde kæmpehunde til at passe på børnene.

Generelt handler det om at give plads til nysgerrighed, undren og alt det, vi ikke altid får sagt højt, så det er bare med at gå på opdagelse på Alabaster Litteraturfestival.

Alabaster Litteraturfestival finder sted i Musikhuset Esbjerg den 16. og den 17. maj. Der er gratis entré, og festivalen er støttet af Esbjerg Fonden, Johan Hoffman Fonden og Esbjerg Kommunes Mikroeventpulje.

Du kan se hele programmet for weekenden her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.