Bork Festival: 4 dages fabelagtig festival med det bredeste musikprogram i Vestjylland
Der er lagt op til et brag af en musikfestival, med god stemning, fest og frem for alt – fede musikoplevelser på Bork Havn, når Bork Festival endnu engang fylder tre store musiktelte over fire dage fra 31 juli – 3 august 2024 med det bredeste musikprogram i Vestjylland, som tæller en masse up-coming artister, legendariske gengangere og fabelagtige hitmagere, der er klar til at gøre din sommer på Bork Festival til endnu én i bogen.
Bork Festival har altså pakket det helt store festivalprogram med mere end 50 koncerter.
Så det er nu, du får samlet dit festivalhold, køber billetten, booker overnatning, og så skal I bare glæde jer. Programmet går ud til alle dem i vennegruppen med et blødende pophjerte, en flyvende basarm, til fællessangeren, til musiknyderen i mængden – kort og godt er programmet for alle, der elsker musik, dejlige mennesker og festival.
Fire dage med det fedeste musikprogram og høj energi
Og nu til det som det hele handler om – Musikprogrammet. For det er altså noget af en liste, vi skal igennem på de 4 dage, hvor Bork Festival slipper magien løs i det vestjyske. Og med med over 50 koncerter er det virkelig svært at vælge. Herunder får du et lille udpluk af nogle af alle de fede artister, der bringer deres bedste fest din vej, når de går på scenen.
Onsdag med basarm, dansk musik og lækker rap
Onsdag åbnes der op for førstedagen på festivalen – og der er altså et top-lækkert musikprogram at hente. Ida Laurberg er en af de første artister, der spiller, og hun er altså en stjerne. Med hittet “jeg kan rigtig godt li’ dig” og en masse andet lækkert musik er der altså mulighed for at syge med. Malte Ebert har gang på gang vist, at han formår at få publikum med. Lige nu får han os alle sammen til at synge med på “kongen af Danmark” i forbindelse med EM i fodbold. Udover det har han leveret massevis af hits – og så er han jo også kendt som Gulddreng.
Artigeardit X Lamin rammer det store koncerttelt med fed energi og er klar til at feste med alle. De har fortryllet Danmark med hits som “hva’ status” “god mand/dårlig verden” “vi ku’ blive” og “tættere på solen” feat. Ida Laurberg – Status Quo er et legendarisk rockband, der har været i gamet i mange år, og musikken taler helt for sig selv. Kom og syng med på hits som “In The Army now” “Whatever You Want” og “What You’re Proposing”. Zar Paulo leverer simpelthen show i en klasse for sig – med numre som “Klap for fædrelandet” og “Tæt på paradis” får du en fest, du bare ikke vil gå glip af.
Og med ItaloBrothers kan du godt pakke din flotteste dansesko og basarmen, for med hits som “Stamp On The Ground” og “Jump Jump Jump” kan du regne med både sidestik, sved på panden og en kæmpe stor fest.
Se det fulde program onsdag her
Torsdag er Suspekt tilbage på Bork Festival
Torsdag er der både nye stjerner, og så er der altså flere af de gode gamle, der er kommet for at levere en fest til dig. Uro er en af Danmarks nye store stjerner. Hans hit “Når jeg bli’r til jord” har været P3s uundgåelige, og du har helt sikkert sunget med på “Er det for sent” i radioen. Mumle leverer altså bare hver gang, hun står på en scenen, og hvis du ikke har været til din første koncert med hende, så får du altså muligheden lige her. Hun leverer det ene hit efter det andet med sange som “Det modsatte” og “Et for dig” rammer hun alle med hendes stemme og tekster.
Med Johnny Madsen Jam kan du godt få skænket “to kolde” og smurt stemmen, for her kalder det på fællesang og krammere. Med store sange som “Uden for sæsonen” og “Mytteriet på Bounty” og alle de andre fantastiske sange af hr. Madsen får du fest, som var det ham, der stod på scenen. Tom Donovan er en legende med en guitar, og han er en af de musikere, der har spillet aller flest gange på Bork Festival. Her får du sjæl, charme og overskud, når han to af dagene leverer fællessang og musik, alle kender.
Suspekt er tilbage på Bork Festival efter et par års pause, og hvis du stadig har din første Suspekt-koncert til gode, så er det altså nu – for det kan stadig godt blive vildere. Albertslund-drengene Bai-D, Rune Rask og Orgi-E er et af de største koncertnavne her hjemme, og de leverer altså et show udover det sædvanlige. Er du til ægte hård dansk rap så smør stemmen og kom og syng med på alle deres største hits. Queen Machine er et af de største og bedste kopiband, der serverer det ene Queen-hit efter det andet. Tag dit flotteste tøj på og kom og syng og dans med til “We Will Rock You” “Bohemian Rhapsody” og “I Want To Break Free”.
Se det fulde program torsdag her
Fredag byder på et stykke med Birthe Kjær og Infernal
Fredag kan du starte med en omgang Stand-up og snuppe solskin og en drink, inden du går videre til Baloosh, som er med på Bork Festival for første gang. Her får du altså en enestående soloartist, der virkelig har ramt den danske musikscene. Du har helt sikkert hørt hits som “Danser med dæmoner” og “Hayati”
Birthe Kjær & Feel er nostalgi og fællessang, og vi skal altså synge med på sange som “Arrivederci Franz”, ”Pas på den knaldrøde gummibåd”, ”Sommer og sol” – Og selvfølgelig maler vi også byen rød sammen. Hvis du gerne vil have mere fællessang fredag, så kan du med fordel opleve Lars Lilholt Band. Her er et legendarisk festival-folk-rock-orkester, der byder op med endnu mere fællessang med de største hits som “Kald det kærlighed”, “Café måneskin” og “Den hvide dværg”.
Som om det ikke er nok dansk musik og fællessang på en dag, så napper du lige en rock-koncert med Nikolaj og Piloterne og synger med på “Kommer nok hjem” og “Du er min” – her får du altså danske klassikere, som giver mulighed for en fest. Jonah Blacksmith har efterhånden vist, at de formår at skabe et enestående rum, hvor tiden står stille, når de spiller deres musik, som rammer publikum og hjertet. De byder op med de største numre som “House on fire”, “Up” og “Tusind Stykker”
Hvis du ikke har vredet basarmen af led endnu, og danseskoene sagtens kan klare et par numre mere, så er Infernal altid klar på at vælte teltet med deres store hits som “From Paris to Berlin” og “Kalinka”. Du kan også komme med til fællesfest i Mchanga og fyre den af til AfterSki med DJ Fitz og DJ Kim.
Se det fulde program fredag her
Lørdag bliver et tag-selv-bord med dejlig musik
Lørdag er sidste dag på Bork Festival, og du kan allerede godt begynde at glæde dig til The Powls, der lægger ud i det irske telt, og så er det altså ikke til at komme udenom en omgang Tørfisk i Havnebaren, hvor der virkelig bliver budt op til dans og fællessang. De mener selv, de er Danmarks ældste boyband, og de står bag det største hit “VLTJ”, hvor du med garanti har ligget på et gulv en sen nattetime og hamret med armen i gulvet.
Dodo and the Dodos fyrer op i det store koncerttelt med alle de gode, gamle, danske klassikere som “Vågner i natten” og “Sømand af verden”, som du kan synge med på sammen med alle omkring dig. Herefter går det stærkt, og navnene står i kø for at runde lørdagen af. Der er tag-selv-bord med Andreas Odbjerg, Folkeklubben, The Dukes og John Mogensen Tribute. Du kan vælge at lukke Mchanga med DJ Van Pabst eller smutte over og nyde en af de helt store lige nu, nemlig Gilli, der med sange som “Knokler hårdt”, “Orale” og “Habibi Aiwa” lukker og slukker for Bork Festival 2024.
Se det fulde program lørdag her
Frivillige ildsjæle med kærlighed til musik og mennesker
Bork Festival drives blandt andet af 1.300 frivillige ildsjæle, som gør en kæmpe indsats for at stable en fantastisk musikfestival på benene.
Det er takket være deres hjælp og indsats, at Bork Festival endnu engang står klar til at tage imod en masse dejlige festivalgæster i fire dage.
Der er stadig billetter at hente
Vil du med til Bork Festival, kan du købe partout-billet, og hvis du ikke er interesseret i at være der alle fire dage, kan du også købe enten dagsbilletter, weekendbilletter eller tredages billetter.