Bramming Boldklub jubler: Lokal sponsorstøtte luner i klubkassen
Mens boldene ruller i Bramming, er der nu også kommet ekstra luft i økonomien i den lokale klub.
Bramming Boldklub har fået udbetalt 42.712 kroner gennem sin sponsoraftale med OK og SuperBrugsen Bramming, og pengene er allerede med til at gøre en forskel for spillerne på banen, fortæller de i en pressemeddelse.
Støtten kommer fra de kunder, der har knyttet deres OK-kort eller OK’s app til klubbens sponsoraftale og dermed støtter, når de tanker eller lader.
For Bramming Boldklub er det ikke bare et flot beløb på papiret. Pengene er nemlig allerede blevet omsat til udstyr, som spillerne får glæde af i hverdagen.
“Vi har indkøbt nogle nye rekvisitter, blandt andet to borde, som fodboldspillerne kan bruge til at træne deres teknik, og det har sponsorstøtten bidraget til at finansiere. Vi har også købt en hel del nye bolde,” siger P.O. Mogensen, formand for Bramming Boldklub.

Pengene mærkes i hveredagen
I klubben er sponsorstøtten med til at løfte de praktiske ting, der betyder noget ude på træningsbanen.
Det handler ikke om store armbevægelser, men om udstyr, der kan bruges med det samme af dem, der møder op til træning.
Samtidig håber klubben, at endnu flere vil være med til at støtte gennem deres energivalg.
“Der har været et initiativ for at skaffe flere elkunder til OK. Vi kan kun opfordre til, at man får en elaftale med OK, så man fortsat kan støtte os, hvis man får en elbil og lader derhjemme,” siger P.O. Mogensen.
Støtte ved både tankning og opladning
Ordningen betyder, at Bramming Boldklub får støtte, når lokale støtter klubben via deres OK-aftale. Det gælder både, når der bliver tanket brændstof, og når elbilen bliver ladet.
Ifølge OK kan klubber og foreninger få 5 øre pr. liter eller kWh, når en kunde tanker eller lader på farten hos OK. Derudover gives 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.
Bramming Boldklub er ifølge OK en af knap 4.000 klubber og foreninger i Danmark, der har en sponsoraftale med energiselskabet.
For den lokale klub i Bramming er sponsorchecken et konkret bevis på, at støtte fra hverdagen kan mærkes direkte på banen og i fællesskabet.