Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Bramming Byfest nærmer sig: Store danske kunstnere og debut med damefrokost

Af Cecilie Winther Christiansen

Den første weekend i august er der en fast tradition i Bramming: Byfesten.

Byfesten har været en succes i flere år og det er ikke kun folk der bor i Bramming, som deltager. Sidste år måtte flere desværre gå forgæves til de forskellige koncerter, der spillede om aftenen, da arrangørerne måtte melde udsolgt efter meterlange køer, specielt om fredagen.

Vi har talt med Carsten Mørch Vilster, der er med i byfestkomiteen. Han siger, at billetsalget for i år er godt i gang, men der er endnu ikke en dag, der er udsolgt.

“Hvis man vil sikre sig adgang til teltet om aftenen, skal man ikke vente til sidste øjeblik, for vi kan ikke garantere, at det er muligt at købe billetter i døren,” siger Carsten Mørch Vilster.

Der er også nogle imponerende navne på plakaten i år: Italobrothers, MD DUO, 8Ball, Gobs, Faustix, Peter Ebberfelt med band (Spar 2), og sidst men ikke mindst den folkekære Birthe Kjær.

Det er også første gang, Bramming Byfest prøver en dag med Damefrokost, og indtil nu har over 150 damer tilmeldt sig.

“Vi plejede at have fællesspisning lørdag aften til vores byfest, og sidste år var første år uden fællesspisning. Jeg har længe ønsket at prøve at afvikle en damefrokost, men vi vidste ikke, hvornår den skulle placeres i byfesten. Nu hvor der ikke er fællesspisning om lørdagen længere, så vi muligheden for en damefrokost. Vi er spændte på at se, hvordan det går,” siger Carsten Mørch Vilster.

Bramming Byfest nærmer sig: Store danske kunstnere og debut med damefrokost
Birthe Kjær kommer og maler Bramming rød. Foto: Bramming Byfest

Byfest-program der både byder på sport, tivoli, børnedag og musik

Torsdag starter byfesten med de årlige volleyball- og fodboldturneringer. Boldbanerne ved Bramming Boldklub bliver fyldt med mennesker, og der er præmier til de bedst udklædte hold.

Hvis man ønsker at stille med et hold til en af turneringerne, skal man tilmelde sig senest søndag den 28. juli.

Senere på aftenen kan man høre Italobrothers, MD DUO, DJ Rasmus Lau og DJ Kasper Rask i teltet. Så er byfesten officielt skudt i gang.

“Ja, vi har booket Italobrothers igen, for det er som om, at Bramming Byfest ikke går uden dem. Det kan godt være, folk brokker sig over, at de kommer igen, men hvis vi ikke booker dem, spørger folk, hvorfor de ikke kommer. Og de skaber bare en kæmpe fest,” siger Carsten Mørch Vilster.

Fredag afholdes deres legendariske Sildebord om dagen, og om aftenen er der lagt op til den helt store fest med Gobs, Faustix, 8Ball, DJ Rasmus Lau og DJ Kasper Rask.

Bramming Byfest nærmer sig: Store danske kunstnere og debut med damefrokost
Torvedag. Foto: Bramming Byfest

Lørdag er der Torvedag i Skolegade og debuten med Damefrokost, hvor PopNitz kommer og spiller og KRÆÆS fra Varde leverer maden. Byfesten fortsætter senere i teltet med musik fra Peter Ebberfelt med band (Spar 2), så der kan synges med på “Byens bedste bryster”, “Esbjerg blæsende”, “Århus pige” og flere.

“Engang gik det ikke uden Spar 2 til Bramming Byfest, så vi er glade for, at de igen kommer og spiller. Vi glæder os til at have dem på scenen igen,” siger Carsten Mørch Vilster.

Fællessangen fortsætter, når Birthe Kjær, der har fået lidt af en kultstatus, indtager scenen og maler Bramming rød. Der kommer også til at hænge knaldrøde gummibåde rundt i teltet, så stemmebåndet skal smøres.

Søndag er børnenes dag, hvor dagen begynder med et optog gennem Bramming by klokken 13.00. Fest-/tivolipladsen åbner klokken 14.00, og Paw Patrol kommer forbi med et show klokken 14.30, efterfulgt af et trylleshow.

Du kan se hele programmet fra Bramming Byfest her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien