Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Det sker Annonce

Bramming Byfest udvides: AL Sydbank Fonden gør børnedag mulig

IMG_5553-1024x768
Line Morsø og Søren Mauritsen Nielsen. Foto: Cecilie Winther

Torsdag under Bramming Byfest bliver noget helt særligt for byens børn.

For første gang i mange år åbner byfesten med en dedikeret børnedag, hvor de populære youtubere Alex & Nellie gæster teltet med både show og meet & greet.

Alex og Nellie. YouTuber
PR foto: Alex og Nellie.

Byfesten starter med de unge i centrum

Torsdagen er tænkt og tilrettelagt, så børnene allerede fra starten af byfesten får noget at glæde sig til og kan føle sig i centrum.

Til showet med Alex og Nellie bliver området foran scenen afskærmet, hvor kun børn må sidde. Her kan de trygt og roligt opleve showet helt tæt på, uden at skulle kigge forbi forældre på skuldrene. Da det er første dag i byfesten, er teltet friskt, og børnene kan sætte sig på græsset og bare nyde stemningen og showet.

“Vi har virkelig manglet et produkt til de lidt større børn, der er vokset fra Paw Patrol og Bluey, men stadig ikke er klar til de store voksenfester. Nu får de deres egen dag, og vi kan mærke, hvor meget det har været efterspurgt,” lyder det fra Line Morsø, der er frivillig til Byfesten og får alt til at fungere.

Hvis forældre selv skal deltage i en af turneringerne på boldbanerne, og børnene gerne vil ind og se Alex & Nellie, vil der være voksne og forældrepatruljer til stede i teltet til at passe på børnene. Derudover sælges der hverken alkohol eller lignende under showet – alt er pakket væk og kommer først frem, efter showet er endt.

Efter showet er der mulighed for at købe merchandise fra Alex & Nellie, og for dem, der vil endnu tættere på youtuberne, kan man tilkøbe meet & greet, hvor man får mulighed for at hilse på Alex og Nellie og få taget et billede.

Alex & Nellie Show

Med over en halv million følgere på YouTube er Alexander Husum en af Danmarks største youtubere. Sammen med sin kæreste Nellie har de også deres egen kanal, og nu kan du opleve dem live, når de kommer til Bramming Byfest 2026.

De er kendt for deres hyggelige, sjove og ærlige indhold, hvor de deler deres hverdag, challenges og oplevelser sammen.

Netop deres stærke kemi og gode energi har gjort dem populære blandt børn og unge.

Pris:
Talkshow: 75 kroner + gebyr
Talkshow og Meet & Greet: 100 kroner + gebyr

Du kan købe billetter her.

Stor støtte fra AL Sydbank

Det er kun muligt at holde prisen for showet nede, fordi AL Sydbank har valgt at støtte børnedagen med en donation på 48.000 kroner.

Uden støtten havde det ikke været muligt at tilbyde arrangementet til en pris, hvor alle kan være med.

AL Sydbank Fonden støtter løbende lokale initiativer og projekter, der skaber fællesskab og oplevelser i Bramming og omegn.

“Alle foreninger og ildsjæle kan søge fonden, hvis de har et godt, lokalt projekt. Ansøgninger vurderes ud fra, om de gavner fællesskabet og har lokal forankring, og fonden støtter både kulturelle, sociale og almennyttige formål.

Så blandt andet derfor var det oplagt for os at støtte op om dette nye tiltag til Bramming Byfest,” fortæller Søren Mauritsen Nielsen, filialdirektør i Ribe og Bramming AL Sydbank.

Med dette nye tiltag torsdag markeres åbningen på årets byfest, og arrangørerne og AL Sydbank glæder sig til at byde børnene velkommen til en dag, hvor de er i centrum allerede fra start, med plads til både grin, oplevelser og nye minder.

AL Sydbank Fond

Sydbank Fonden er en al­men­nyt­tig fond med brede for­måls­pa­ra­graf­fer, der fokuserer på støtte til kulturelt og folkeligt arbejde.

Fonden støtter en bred vifte af projekter, der gør en forskel i lo­kal­sam­fund og kul­tur­li­vet.

Hvis man gerne vil læse mere om, hvordan man søger fonde ved AL Sydbank kan det læses her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.