Branden ramte hårdt: Møbelmanden kæmper videre
Tidligere på ugen brød en voldsom brand ud i en bygning på Strandbygade.
En person mistede livet, og flere erhvervsdrivende blev ramt af de ødelæggende følger.
En af dem er Niklas Tønning, som befandt sig i stueetagen i sin butik Møbelmanden, da flammerne tog fat på første sal.
”Jeg var inde og få syn for sagen tidligere fredag, og det var på en eller anden måde en forløsning, bare at komme ind og se det, fordi så kunne man se, hvad er det, der er sket derinde,” fortæller han fem dage efter branden.
Selvom ilden ikke nåede hans butik, har røg og vand gjort store skader. Og midt i det materielle tab står Niklas med visheden om, at et menneske mistede livet.
Læs også: Branddrama i Esbjerg: En person fundet død i flammerne ”Det er jo klart, at det er dybt tragiske omstændigheder nu her, med nogen, der er gået bort.”
Han taler stille og eftertænksomt. Hans egne bekymringer fylder naturligt meget, men han ved også, at de ikke står alene.
”Jeg står med hele mit livsgrundlag, min hverdag, jeg ved ikke hvad der kommer til at ske og jeg kan ikke lave noget.”
Han var til stede, da det hele skete. I begyndelsen vidste han ikke, hvad der foregik.
”Lige da jeg kommer ud, så tænker jeg jo, er der nogen derinde? Hvad kan have forårsaget det? Har det været en kortslutning et eller andet sted ved mig? Jeg vidste jo ingenting, da jeg lige kom ud. Så der gik jo sindssygt mange tanker igennem hovedet på mig der. Hjertet sad helt oppe i halsen,” fortæller Niklas.
Senere blev det klart: Branden kom ikke fra hans lokaler. Men konsekvenserne er tydelige. Røg og slukningsvand har gjort værkstedet ubrugeligt – butikken er ødelagt. Et livsværk er sat midlertidigt på pause.
Et rum for ro – nu tavst
Butikken har for Niklas ikke blot været et arbejde, men et sted for fordybelse og ro.
”Jeg har brugt renovering af møbler som noget meditativt, som har givet mig en ro i min hverdag, og det er lige pludselig taget frem mig.”
Han vendte tilbage for at se stedet, ledsaget af sin søster. Det blev både en lettelse og et chok.
”Vi går ind ad en bagindgang og kan så se inde i butikken, at gulvet går som bølger. Det er gulvet, der har givet sig så meget, at det står foran døren og ikke kan rykke sig en millimeter. Og så se, at det er alt, der er drivvådt derinde. Det stinker – jeg har heldigvis maske på. Men da jeg kommer ud igen, lugter mit tøj også bare røg.”
Synet gjorde indtryk – men gav ham også perspektiv.
”Det var også rart at få set, at det er bare ting, der er derinde. Det kan erstattes.”
Møbelmanden forsvinder ikke
Skaderne er så omfattende, at lokalerne formentlig ikke kan reddes.
”Alt el er jo gået og der er massive vandskader på bygningen. Så det bliver jo noget med at finde nogle nye lokaler,” erkender Møbelmanden.
Hvordan det hele skal genopstå, er endnu uvist. Men én ting er sikker:
”Jamen Møbelmanden, han består. Det er jo mig, der er Møbelmanden, og mit humør kan man ikke tage fra mig. Min skæve personlighed kan man ikke tage fra mig. Min passion for møbler kan man ikke tage fra mig.”
”Jeg står uden møbler, så det er manden, du taler med i dag. Men Møbelmanden genopstår.”
Niklas har altid været drevet af lyst og nysgerrighed – ikke af planer og bundlinjer.
”Jeg har haft et job det sidste halvandet år, hvor jeg har arbejdet ufattelig mange timer mere, end de fleste regner med. Det har jo været mellem 70 og 90 timer i ugen. Men uanset hvad, så skal det være sjovt. Og det er også det, jeg synes, det er.”
Et netværk der bærer
I Esbjergs tætte genbrugs- og antikmiljø har Niklas fundet støtte og omsorg.
”Vi snakker jo sammen på tværs, os der har genbrugsbutikker i byen. Og det er hjertevarme mennesker, der har været i kontakt med mig bare for at høre, hvordan jeg har det. Det er fantastisk, at man kan have konkurrenter, der oprigtigt bekymrer sig. Det er en hård branche – men i bund og grund er det nogle virkelig skønne mennesker,” fortæller Niklas med varme i stemmen.
En ny begyndelse
Hvad der skal ske, ved han endnu ikke. Men han ved, at han ikke er færdig.
”Jeg har gjort rigtig mange tanker om fremtiden. Hvad den bringer, har jeg ikke taget en beslutning om endnu. Men jeg får chancen for at starte forfra,” afslutter Niklas.
Og i det, midt i røglugten og resterne af det, der var, ligger måske også en mulighed.