Brød ud af et liv på kanten: Nu går han efter byrådet

Han voksede op i et hjem præget af misbrug og kaos. I dag er han 30 år, far til fire og i gang med en ingeniøruddannelse.

Og når esbjergenserne går til stemmeurnerne, er han blandt navnene på stemmesedlen.

For Simon Waad List fra Liberal Alliance stiller op til kommunalvalget med et mål om at ændre det system, han selv har kæmpet i store dele af sit liv.

Opvæksten præget af utryghed
Simon Waad List beskriver en barndom uden faste rammer og med misbrug tæt på livet.

Han fortæller, at han blev vidne til vold og afhængighed, mens han forsøgte at finde fodfæste i et hjem, hvor ansvar og tryghed ofte manglede.

“Jeg boede med min mor til jeg var 12 år, og hendes hjem var præget af piller, alkohol, ulykke og ansvarsløshed. Der var ingen voksne, der satte retning” siger han

Han forklarer, at allerede som barn begyndte han at ryge og drikke, og at miljøet trak ham ind i adfærd på kanten af loven.

“Det startede som drengestreger, men der var aldrig nogen, der fortalte, at det var forkert. Man gjorde bare, hvad der skulle til for at føle sig accepteret” siger han.

Ungdom med misbrug og søgen efter fællesskab
Årene som teenager blev præget af hash, alkohol og kammerater, der ligesom ham søgte et sted at høre til.

Han fortæller, at adfærden eskalerede, og at han som ung voksede ind i miljøer, hvor grænser blev flyttet hver dag.

“Jeg begyndte at ryge som seksårig og blev fuld som syvårig. Senere kom hash, stoffer og slagsmål. Det handlede om at finde fællesskab og blive set”, siger han.

Selvom han flere gange forsøgte at skabe struktur, fortsatte mønstrene ind i voksenlivet, også efter han blev far og havde arbejde.

“Jeg levede et dobbeltliv i en periode. På overfladen fungerede alt, men jeg var stadig fanget i gamle mønstre og kunne ikke slippe dem” siger han.

Vendepunktet og diagnosen
Først som voksen kom erkendelsen og behovet for at ændre kurs, da familien og helbredet ikke længere kunne bære belastningen.

Han fortæller, at det blev tydeligt, at noget måtte ændres, da han blev konfronteret med sit misbrug derhjemme.

“Min kone fandt ud af det, og den skam og skyld kunne jeg ikke bære. Det blev mit wake-up call” siger han.
Kort efter fik han en autismediagnose, som gav ham en forklaring på de mange år med indre kampe og misforståelser.

“Da jeg fik diagnosen, faldt tingene på plads. Jeg indså, at jeg ikke var forkert, men at min hjerne bare fungerer anderledes” siger han.

Uddannelse og nyt afsæt
Efter en sygemelding besluttede han at gøre op med fortiden og finde en ny vej. Han fortæller, at han tilfældigt så et opslag om adgangskursus til ingeniøruddannelsen og meldte sig til få dage senere.

“Jeg ringede, og en uge efter startede jeg. Jeg havde ingen plan andet end at jeg ikke ville blive stående, hvor jeg var” siger han.

Studiet har givet ham nye rammer, et stærkere selvbillede og troen på, at han kan bidrage.

“Det sociale har altid været svært, men på uddannelsen fandt jeg ud af, at jeg godt kan. Jeg blev Simon version 2.0” siger han.

Derfor stiller han op
Erfaringerne fra både barndom og voksenliv er blevet drivkraften bag politisk engagement. Han fortæller, at mødet med et system, der ofte arbejder imod familier fremfor med dem, har været en afgørende motivation.

“Vi brugte syv år på at få vores søns autisme anerkendt. Det var kampen mod systemet, ikke med systemet. Det skal være anderledes” siger han.

Han ønsker mere frihed, ansvar og tillid til borgerne og mindre bureaukrati.

“Vi skal skabe et samfund, hvor mennesker får mulighed for at folde sig ud. Ikke et system, der holder dem fast” siger han.