Butik lukker i Esbjerg: “Vi har valgt at fokusere på noget andet”
Legetøjsbutikken Citytoys i Kongensgade i Esbjerg er lukket.
På døren hænger nu et skilt, der oplyser, at den fysiske butik er ophørt, men at kunder fortsat kan handle via butikkens webshop.
Læs også: Ny butik i Kongensgade: Åbner i næste uge Citytoys åbnede så sent som i sommeren 2025 en fysisk butik i Kongensgade og er ejet af Bo Rasmussen, der også står bag ParfumeCenter og Mobike i Esbjerg.
Dermed fik Esbjerg midtby endnu en specialbutik, men levetiden blev kort.
Bo Rasmussen fortæller, at beslutningen er truffet som led i en ændret prioritering:
“Vi har valgt at fokusere på vores cykelbutik og mindre på legetøj og parfume,” forklarer han.