Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bydel klar til bazardag: Oplev et væld af aktiviteter og lækker mad på lørdag

Af Mads Grinderslev

Er du til mad fra andre lande og en lang række aktiviteter såsom boldspil og ansigtsmaling, så er det måske en idé at kigge forbi Degnevej lørdag.

I Portalparken overfor UC Syd finder man således årets bazar-dag, der afvikles fra klokken 12 til 16. Bazardagen, der er en tradition startet af beboere på Stengårdsvej, involverer i dag deltagere fra det øvrige Jerne.

“Dagen skal være et samlingspunkt – det er meningen”, fortæller Sissel Holse, der er kirke- og kulturmedarbejder ved Jerne Kirke og involveret i bazardagen.

“Sidste år blev vi overraskede over, hvor mange der kom, så vi håber, at folk fra hele byen kommer”, fortæller Sissel Holse.

De, der kommer, vil kunne prøve streetbasket og pana-fodbold – her er det GAME, der kridter banen op, og man kan også kaste sig ud i leg på en hoppeborg eller drøne rundt i mooncars. Til de, der hellere vil mere rolige aktiviteter, er der højtlæsning og ansigtsmaling.

Konkurrencer

Og så er der maden.

“Der er simpelthen så god mad derude”, fortæller Sissel Holse.

Dagen begynder med sang. Klokken 12 synger Bakkeskolens 0.-4. klasser således tre sommersange i selskab med Jerne Kirkes organist – den lille koncert skal gerne være starten på et børnekor, fortæller Sissel Holse.

Efter sangene kan bazardagens gæster besøge forskellige stande.

“Mange af standene har også konkurrencer, og det er i hvert fald vældig populært hos børnene”, fortæller Sissel Holse.

Klokken 15 bliver vinderne af konkurrencerne offentliggjort.

Lauritzen Fonden har støttet bazardagen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.