Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Byen samles: Fire dage du ikke vil gå glip af

Gredstedbro-byfest-e1786009268930-1024x616
Gredstedbro byfest. Foto: Gredstedbroegnen

I Gredstedbro er de i gang med at gøre klar til årets helt store fest, nemlig byfesten.

Programmet ligger i år i samme spor som sidste år, og det er helt bevidst. For det virkede, og derfor har de bygget videre på det, fortæller Søren Schmidt Christiansen, som er en del af byfestudvalget.

Det skal være en byfest, hvor folk kan være sammen, og hvor der er noget at komme efter for både børn, voksne og dem, der bare gerne vil mærke stemningen.

De er kun tre i selve byfestudvalget, men når det hele ruller, er der cirka 70 frivillige, der hjælper til for at få det hele til at spille.

Byen samles: Fire dage du ikke vil gå glip af
Foto: Gredstedbro Byfest

Torsdag åbner med noget nyt

Torsdag bliver der skruet lidt ekstra op for hyggen i Gredstedbro.

I år er der nemlig vinsmagning på programmet, og det er første gang, det bliver prøvet af. Idéen er vokset videre fra sidste års vinbar, som blev taget rigtig godt imod, og nu bliver den del foldet endnu mere ud.

“Vi har faktisk fået Bo Aakjær til at komme og lave en vinsmagning torsdag aften. Så det glæder vi os til. Det er nyt i år,” fortæller Søren Schmidt Christiansen.

Og det hele kommer til at hænge sammen, så de vine, der bliver præsenteret torsdag, også bliver en del af resten af byfesten.

Hvortil Søren Schmidt Christiansen fortsætter:

“De vine, man kan smage til vinsmagningen, bliver en fast del i vores vinbar, så hvis man finder nogle favoritter torsdag, så kan man købe det resten af byfesten.”

Torsdag er årets børnedisko også i teltet, hvor der vil være alt lige fra limbo, stoleleg, ballondans og hvem der kan spise snørebånd hurtigst.

Derudover vil der også være hoppeborge alle dage, dette kræver dog et armbånd, som kan købes i baren.

Byen samles: Fire dage du ikke vil gå glip af
Foto: Gredstedbro Byfest

Fredag samler folk på pladsen

Hvis der er én dag, der for alvor kan trække folk til, så er det fredag.

Sidste år var der næsten 1.000 mennesker til byfesten om fredagen, fortæller Søren Schmidt Christiansen, og det er et tal, der gør indtryk i en by med omkring 1.100 indbyggere.

Fredag går det løs klokken fire, hvor knallerttræffet starter. Her bliver der både kørt ræs, arrangeret fælles knallerttur i området og dystet på en 100 meter lang asfaltstrækning, som bliver brugt til at finde de hurtigste knallerter.

Det er en del af programmet, der plejer at samle bredt.

“Det plejer at være et kæmpe tilløbsstykke, hvor folk står hele vejen ned ad banen og kigger på det. Det plejer faktisk at være en ting, hvor både børn og ældre synes, det er sjovt at stå og se,” fortæller Søren Schmidt Christiansen.

Samtidig er der musik på pladsen, og fredag aften bliver der også plads til både fællessang, feststemning og nostalgi. På plakaten står blandt andet Danser med Drenge Tribute, og senere bliver teltet fyldt med 90’er-musik.

“DJ Sebastian Dollerup lukker aftenen af med en stor 90’er-fest inde i teltet,” fortæller Søren Schmidt Christiansen.

Det er netop den blanding, Søren peger på som noget af det særlige. Knallertfolkene kommer. Børnefamilierne kommer. Og sidste år kunne han også se, at de lidt ældre gæster fandt vej til pladsen, satte sig med et glas vin og nød musikken.

Foto: Gredstedbro Byfest

Lørdag samler hele familien på pladsen

Lørdag morgen starter roligt med fælles morgenmad på pladsen, men derefter tager familiedagen over.

Det er her, Søren Schmidt Christiansen for alvor håber, at børnefamilierne lægger vejen forbi. For programmet er spækket med store maskiner, blå blink og oplevelser, som især rammer dem, der gerne vil tæt på store køretøjer, beredskab og maskinkraft. Blandt andet kommer der en kæmpe BMS-kran, brandbiler, lastbiler, politibiler, landbrugsmaskiner, og det er også muligt at prøve at køre i tre forskellige traktorer. Derudover kommer der også trylleshow og hoppeborge.

Han lægger heller ikke skjul på, hvad han selv mener, man især skal opleve, hvis man tager afsted som familie.

“Hvis man skal tage afsted som familie, så er det lørdag formiddag, hvor vi har vores helt store blå blink-dag, og der er også loppemarked. Der kommer til at ske en masse for hele familien,” fortæller Søren Schmidt Christiansen.

Om eftermiddagen lukker pladsen kort ned, men festen er langt fra slut.

Byen samles: Fire dage du ikke vil gå glip af
Foto: Gredstedbro Byfest

For når aftenen falder på, er det tid til borgerbal. Den del af byfesten kalder Søren Schmidt Christiansen den klassiske afslutning:

“Om aftenen holder vi et klassisk borgerbal. Det har vi altid gjort. Hvor byens borgere og påhæng og venner mødes til musik, dans og fest. Det plejer at være den lokale kulmination på en god byfest.”

Så der er altså lagt op til fire dage med fest, fællesskab og god stemning i den lille by, når der er Gredstedbro Byfest fra den 12. til 16. august 2026.

Dette er kun et udpluk af hvad der sker til byfesten, det fulde program kan man se her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.