Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Byens statuer glemmer kvinderne: Nu kan du give dem plads

chr-ix-esbjerg-torvet-1024x607
Foto: Redaktionen

Danskere over hele landet kan nu bidrage med forslag til, hvilke kvinder der bør hædres med statuer, vejnavne eller mindesmærker.

Det sker gennem den nye platform borgerbidrag.dk, hvor Kulturministeriet og Aalborg Universitet opfordrer borgere til at pege på kvinder fra danmarkshistorien, der har gjort en forskel – men som stadig mangler synlighed i det offentlige rum.

I dag er det dog især mænd, der er synlige i byrummet. I Esbjerg er der for eksempel endnu ingen kendte statuer eller kunstværker, der hædrer historiske kvinder. End ikke et eneste vejnavn bærer en offentlig kvindes navn.

I Ribe er billedet lidt anderledes: Her står en statue af dronning Dagmar, rejst i 1913 af Anne Marie Carl-Nielsen, og en fontæne dedikeret til byens skytshelgen, Sct. Catharina.

Maren Splids, som blev henrettet som heks i 1641, mindes i dag med en tavle på hendes tidligere hjem i Sønderportsgade.

Flere fabeldyr end kvinder

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt er det på tide at rette op på en skævhed.

“Hvis vi ser os om i København, så er der flere statuer af fabeldyr end af kvinder. Det er jo helt skævt,” siger han i en pressemeddelelse om projektet.

Han nævner eksempler som Nina Bang, Danmarks første kvindelige minister, og iværksætteren Karen Volf, som oplagte forbilleder.

“Der findes mange kvinder i alle dele af landet, som ikke har fået den hæder, de fortjener, selvom de har været helt centrale i danmarkshistorien,” siger kulturministeren.

“Det er vigtigt, at fremtidens generationer møder forbilleder i det offentlige rum, som de kan spejle sig i.”

Mange egnede kandidater

Professor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet påpeger, at kvinder fortsat fylder forsvindende lidt i den officielle historieskrivning.

“Det er over 100 år siden, at kvinder i Danmark fik stemmeret, men den indebar tilsyneladende ikke retten til en stemme i danmarkshistorien,” siger han og fortsætter:

“Faktisk flyder fortiden over med egnede kandidater.”

Kortlægningen af eksisterende kunst i det offentlige rum varetages af Museum of Art in Public Space (MAPS) med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Et udvalg af eksperter skal herefter udarbejde en liste over oversete kvinder og foreslå placeringer til ny kunst. Forslag fra borgerne vil indgå i udvalgets arbejde, sammen med input fra blandt andre Dansk Erhverv.

Kulturministeren vil desuden oprette en flerårig pulje, som skal støtte opførelse af nye kunstværker til ære for betydningsfulde kvinder i hele landet.

Målet er at skabe en mere balanceret historiefortælling og give fremtidige generationer flere kvindelige forbilleder i det offentlige rum.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.