Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Chok ved standeren: Diesel rammer rekordhøjt niveau

tankstation-1200x720-1-1024x614
Alene torsdag steg prisen med 50 øre, og over de seneste tre uger er prisen steget med mere end fire kroner per liter. Foto: Arkivfoto

Flere bilister oplever i disse dage, at beløbet på standeren stiger hurtigere end normalt, og særligt dieselbilister kan mærke det i pengepungen.

Prisen på diesel har nu ramt det højeste niveau nogensinde.

Det skriver FDM i en pressmeddelse.

Diesel rammer rekordniveau

Torsdag nåede dieselprisen op på 17,29 kroner per liter, hvilket er det højeste, danske bilister nogensinde har betalt ved pumpen.

Alene torsdag steg prisen med 50 øre, og over de seneste tre uger er prisen steget med mere end fire kroner per liter.

Det kan få mærkbare konsekvenser for mange.

Ifølge FDM svarer det til en ekstra årlig udgift på omkring 4.400 kroner for en dieselbilist, der kører 20.000 kilometer om året, hvis prisniveauet fortsætter.

Uro i verden presser priserne

Stigningerne hænger sammen med udviklingen i Mellemøsten, hvor uroen påvirker adgangen til olie og dermed presser priserne op.

Samtidig spiller sanktionerne mod Rusland også en rolle, fordi olieprodukter derfra ikke længere er en mulighed på samme måde som tidligere.

“Alt efter hvordan situationen i Mellemøsten udvikler sig, risikerer vi at se markant højere priser på diesel og benzin. Situationen er på ingen måde drevet over,” siger forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru.

Det er ikke kun dieselbilister, der mærker prisstigningerne.

Også benzinpriserne er steget markant de seneste uger, om end ikke i samme tempo.

Siden slutningen af februar er prisen på benzin steget med omkring to kroner per liter.

Pres på bilejerne

De stigende brændstofpriser lægger et ekstra pres på mange danskere, der er afhængige af bilen i hverdagen.

Det gælder både pendlere og familier, hvor transport er en fast del af budgettet.

“Der er ingen tvivl om, at de høje brændstofpriser presser mange bilejere,” siger Ilyas Dogru.

Hvis priserne fortsætter på det nuværende niveau, kan det få politiske konsekvenser.

“Bider de høje priser sig fast, bliver det derfor en opgave for en kommende regering at se på, om man kan kompensere de ramte bilejere,” siger han.

Selvom priserne er høje, er der stadig måder at reducere forbruget på.

FDM peger blandt andet på, at man kan tanke billigere på ubemandede tankstationer, hvor prisen ofte er omkring 10 øre lavere per liter.

Samtidig kan lavere hastighed gøre en forskel.

Kører man 110 km/t i stedet for 130 km/t, kan man spare op til 20 procent på brændstoffet.

Derudover opfordres bilister til at overveje, om alle køreture er nødvendige.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.