Christian Kirk: Vil kæmpe for danske værdier og arbejdspladser i Esbjerg
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti sætter tryghed og lokal velstand på dagsordenen.
Esbjerg skal have lov til at stå stærkt som energiby. Det er det klare budskab fra Christian Kirk, der stiller op til Folketinget for Dansk Folkeparti.
Den 25-årige esbjergenser er født og opvokset i byen og har en særlig tilknytning til havnen og energisektoren, som han ser som helt afgørende for områdets fremtid.
“Esbjerg er bygget op omkring energien fra Nordsøen. Det er arbejdspladserne på havnen og i følgeerhvervene, der har skabt vækst og velstand her. Dem skal vi passe på”, siger Christian Kirk.

Modstand mod udfasning
Et af hans centrale politiske budskaber er modstanden mod den politiske aftale om at stoppe olie- og gasudvindingen i Danmark i 2050.
Ifølge Christian Kirk er beslutningen forkert og koster Esbjerg økonomisk velstand.
“I min tid ved Total Energies, var jeg selv vidne til de økonomiske modeller, der afgør om de kan investere i Nordsøen. Udfasningsdatoen stopper nye udvindingers igangsættelse, hvilket koster økonomisk vækst til hele Esbjerg og omegn. Dermed begrænser det ikke bare olie og gasselskabers vækst, men også alle deres underleverandører”, fortæller han.
Det er en ond spiral der bygger på dydssignalerende politik om at begrænse CO2-udslippet, men Danmark udvinder netop energien mest bæredygtigt.
Derfor er det tåbeligt at begrænse vores egen produktion, for at importerer i sidste ende.
Du kan finde Christians Facebookprofil her.

Lærer med blik for erhvervslivet
Til daglig arbejder Christian Kirk som underviser på EUX på en erhvervsskole i Esbjerg, hvor han underviser i matematik og merkantile fag. Han er uddannet bachelor i erhvervsøkonomi (HA) og har tidligere arbejdet i finans med tilknytning til energisektoren.
Ifølge ham selv giver kombinationen af undervisning og erhvervserfaring et særligt indblik i sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked.
“Jeg møder de unge hver dag. De vil gerne have en fremtid i Esbjerg. Men det kræver, at der også er arbejdspladser, når de er færdige med deres uddannelse”, siger han.
Han fremhæver stabile rammevilkår for erhvervslivet som en forudsætning for investeringer og vækst i området.
Udlændingepolitik og tryghed
Ud over energipolitikken lægger Christian Kirk vægt på en kompromisløs udlændingepolitik. Han ønsker, at kriminelle udlændinge bliver udvist uden undtagelse, og Danmark får større national kontrol over udlændingepolitikken.
“Tryghed i hverdagen er afgørende. Danskerne skal have følelsen af retssikkerhed tilbage, der er totalt forsømt i dag”.
En kamp for fremtiden
Christian Kirk ser sit kandidatur som en mulighed for at give Esbjerg en tydeligere stemme på Christiansborg.
“Jeg stiller op, fordi den nuværende kurs på udlændingepolitikken er uholdbar for fremtidige generationer og det vil jeg lave om på. Det er det vigtigste, men jeg vil også være Esbjergs stemme på Christiansborg”.
Skal du læse mere om Danske Folkepartis politik, kan du læse mere her.
Politisk Annonce Info
Du ser denne annonce fordi du har accepteret annoncer på vores side, som en del af vores model.
Min By Media A/S er underlagt EU’s lovgivning og retningslinjer for politisk annoncering, herunder at tilbyde fuld transparens for vores læsere om kampagnens indhold, formål og finansiering.
Denne annonce har ID: PA-ID: WHS7T og du kan få al info om kampagnen her.
Data opbevares i 7 år.