Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Det sker Annonce

Christina startede selv som ubefaren skibsassistent: Nu baner hun vejen for nye elever

Skaermbillede-2025-11-09-kl.-18.48.06
Billedtekst: Første udmønstring i Assens, 1992. På billedet ses Christina og hendes far.

Christina Hald-Andersen startede sin maritime rejse som ubefaren skibsassistent og har gjort spændende karriere som bl.a. styrmand siden.

I dag er hun uddannelsesleder og underviser på den nye Ubefaren Skibsassistent-uddannelse i Esbjerg og brænder for at give nye elever modet til at tage det første skridt ud på havet.

Fra havnen i barndommen til livet til søs
Christina er vokset op tæt på vandet med en far som sømand og havnefoged i Assens.

Havet var altid en del af hverdagen, men det var først senere, at det blev Christinas egen vej.

Det skulle vise sig, at Christinas karriere blev fyldt med eventyrlige ture til bl.a. Grønland og Middelhavet, hvor frihed og frisk luft blev en del af hendes arbejdsliv.

”Jeg troede faktisk, jeg skulle i lære i en bank,” fortæller hun. Men efter to år på handelsskolen stod det klart: Hun skulle være skibsfører. Vejen begyndte med uddannelsen til ubefaren skibsassistent, hvor hun fik den første smagsprøve på livet til søs.

Christina startede selv som ubefaren skibsassistent: Nu baner hun vejen for nye elever
Billedtekst: Første udmønstring i Assens, 1992. På billedet ses Christina og hendes far.

”Det var en helt ny verden. Jeg var vanvittigt søsyg i starten, men det var jo mit mål at blive skibsfører, så det var jeg nødt til at komme over. ”

Søsygen gik heldigvis over, og Christina kan i dag bryste sig af en fantastisk karriere inden for søfart, hvor hun har sejlet coaster som ubefaren og styrmand og bl.a. været ansat i rekrutteringsafdelingen hos ESVAGT.

”Et af mine mest fantastiske arbejdseventyr var da, jeg som helt nyuddannet styrmand blev kontaktet af mit tidligere rederi, som spurgte, om jeg ikke skulle være med til at starte et projekt op i Grønland. Rederiet havde solgt en coaster som skulle bygges om til fabriksskib, hvor der skulle forarbejdes krabber. Det var et mega spændende projekt, selvom der ikke var meget styrmandsarbejde i det,” fortæller Christina.

Christina startede selv som ubefaren skibsassistent: Nu baner hun vejen for nye elever
Billedtekst: Fra Christinas første udmønstring som styrmand i Grønland, 1998. På billedet ses levende krabber i kar, som skal forarbejdes til videre salg.

Uddannelsesleder og underviser – stadig tæt på faget
Efter 20 år hos ESVAGT valgte Christina at skifte kurs til et nyt arbejdseventyr.

I maj 2025 startede hun som både uddannelsesleder og underviser på Ubefaren Skibsassistentuddannelsen i Esbjerg.

Uddannelsen var ny og manglede en stærk leder ved roret, når det første hold elever skulle starte 30. juli 2025.

Christina står i dag selv for det meste af undervisningen og følger eleverne tæt:
”Vi har rigtig meget praksis. Eleverne lærer alt det sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljø, vagttjeneste, skibsteknik og en masse håndværk på skolen. De kommer også ud at se skibe og møder folk fra rederierne undervejs, så de bliver klædt godt på til at tage det næste skridt.”

Ifølge Christina kommer eleverne med forskellige baggrunde, men alle nyder godt af strukturen på skolen, som de også vil møde i en karriere til søs.

Christina startede selv som ubefaren skibsassistent: Nu baner hun vejen for nye elever
Billedtekst: Ubefaren skibsassistentelever på søsikkerhedskursus.

Ubefaren Skibsassistent: Et springbræt til en hel karriere
Uddannelsen til Ubefaren Skibsassistent varer kun 20 uger, hvilket gør den tilgængelig for både unge og voksne, der overvejer at skifte retning.

”Man spilder ikke sin tid,” siger Christina. ”Det værste, der kan ske, er, at man finder ud af, at det ikke var det, man skulle. Men alt det, man har lært, tager man med sig og kan bruge videre i livet.”

Mange vælger på sigt at bygge videre på uddannelsen og blive befaren skibsassistent, kystskipper eller skibsfører. Alle uddannelsestilbud kan tages på MARTEC, og Christina og erhvervet står klar til at hjælpe eleverne videre.

Uanset hvad, åbner uddannelsen døren til en hel verden både til søs og i land: ”Hvis du bare går og tænker på at starte på uddannelsen til ubefaren skibsassistent, så gør det! Det kan være starten på noget stort,” siger Christina.

FAKTABOKS: UBEFAREN SKIBSASSISTENT I ESBJERG

Varighed: 20 uger

Sted: Fredericia Maskinmesterskole i Esbjerg

Adgangskrav: Folkeskolens afgangsprøve, gyldigt sundhedsbevis og minimum 17,5 år gammel

Næste studiestart: 13. januar 2026

Læs mere på https://martec.dk/uddannelser/ubefaren-skibsassistent/

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.