D-A-D kommer til Esbjerg: Klar til endnu en rockfest
D-A-D kommer til Esbjerg.
Efter at have fejret deres 40-års jubilæum den 3. marts 2024 og leveret en uforglemmelig koncert til Suset i august samme år, satte D-A-D et ekstra stort punktum på jubilæumsåret med den storslåede koncert “Celebrating 40 Years” i Royal Arena i København den 1. november 2024.
Men nu kan Esbjergs rockfans igen glæde sig, for til september vender D-A-D tilbage til Esbjerg.

Rock, energi og klassikere på scenen
Bandet er i topform og klar til at give publikum en kompromisløs rockoplevelse.
Med deres nyeste og anmelderroste album “Speed Of Darkness” i ryggen og et bagkatalog fyldt med klassikere, kan man se frem til en aften, hvor både nye og gamle hits får scenen og salen til at koge.
D-A-D er kendt for deres intense livekoncerter, hvor nærvær, energi og hvor publikum er i centrum, så Esbjerg kan se frem til endnu en aften med fuld fart på.
Uanset om du har fulgt bandet siden de første plader, eller først lige har opdaget dem, er der lagt op til en rockfest i særklasse, når D-A-D igen gæster Esbjerg.
Det hele sker på Tobakken fredag den 11. september 2026 klokken 20.00.