Danmark ved Milano–Cortina Vinter-OL: Var der mere at hente?

Efter en usædvanligt kold januar i Danmark var vinter-OL i Milan–Cortina en oplagt fortsættelse af vinterstemningen. Denne gang handlede kulden dog ikke om vejrudsigten derhjemme, men om marginaler på is og sne. Danmark havde flere discipliner, hvor en medalje ikke virkede helt urealistisk — og i enkelte tilfælde blev det også til en stærk placering.

Fans sad klistret til skærmen, mens folk der spiller på sport, sammenlignede bookmaker-odds fra ekspertsiders ranglister som https://legalbet.dk/ for at vælge den stærkeste linje. Danmark gik ind til legene med chancer i flere sportsgrene, og nogle af dem blev til reelle medaljeforsøg. Nedenfor følger en gennemgang af Danmarks præstation ved Milano–Cortina Vinter-OL, disciplin for disciplin, med fokus på det der lykkedes, og det der kostede dyrt.

Ingen favoritter – men flere outsider chancer

Danmark gik ikke ind til legene som klar medaljefavorit i nogen sportsgrene, men der var stadig flere steder, hvor outsider-rollen var berettiget. Heriblandt i:

• Curling: Danmark har en lang curlingtradition, især på kvindesiden. Den største OL succeshistorie er sølv i kvindernes curling ved Nagano 1998, som også var Danmarks første vinter-OL-medalje. Det gør curling til en af de sportstyper, hvor Danmark ofte bliver nævnt som et hold, der kan overraske, når alt rammer rigtigt.
• Ishockey: Med nationer som USA og Canada er et OL-opgør i ishockey, for at være helt ærlig, en anelse op ad bakke. Selv uden russerne er det svært. Men til Danmarks held kunne Danmark i denne omgang stille med et stærkt hold, inklusive flere spillere fra NHL, som løftede niveauet markant.
• Speedskating: Selvom Jordan Stolz var den, der trak de helt store overskrifter i starten, var der ingen tvivl om, at Viktor Hald Thorup havde masser af potentiale. Han havde vist stabile resultater i World Cup-sæsonen, så det så allerede fornuftigt ud — og ved legene endte det også med en dansk medalje.

Det ærlige perspektiv: Burde vi have fået flere medaljer?

For mange sofatrænere kan de danske resultater virke lidt flade, især i curling og ishockey. I hockey stak kampen mod Tyskland ud, hvor Danmark tabte 3-1, og den score ser hård ud på papiret. Men ser man på turneringen som helhed, var medaljerne aldrig “lige om hjørnet” — og der skulle have ramt en del marginaler på én gang for at ændre slutbilledet.

Hvis der skal zoomes ind på ishockeyen ved OL 2026, var forløbet ret klart. Danmark tabte 3–1 til Tyskland og 6–3 til USA, men fik en vigtig sejr på 4–2 over Letland i gruppespillet. Det rakte til en kvalifikationskamp, hvor Danmark røg ud med et tæt 2–3-nederlag mod Tjekkiet. Tjekkiet er ikke et tilfældigt hold, men en nation med masser af store medaljer gennem tiden og rutine fra de tungeste slutspil. Danmark havde et stærkt hold og gjorde det, der var realistisk at forvente — men det var ikke nok til at presse sig ind i medaljeræset denne gang.

Er vi stadig en curlingnation?

Det korte svar er desværre et nej. Selvom vi har en tradition med curling, er det også værd at bide mærke i, at det er flere årtier siden, vi sidst har vundet en OL-medalje i disciplinen. Derudover har mange andre lande også vist et stabilt højere teknisk niveau i den seneste tid – heriblandt Sverige, Schweiz og Canada.

Dog endte vi på en 7. plads (i kvindernes disciplin), hvilket må siges at være en flot placering, og stadig i den tunge ende af verdenseliten.

Speedskating: Den mest overraskende disciplin, og et preview på fremtiden

Viktor Hald Thorup vandt – som mange nok er klar over – sølv i massestart. Og ikke overraskende, drager det en del paralleller til en anden sport, vi er ganske vel befærdede i; nemlig cykelsport. Viktor viste en stærk evne til at læse feltet og vælge sine ryk på de rigtige tidspunkter, så han kom i en god position tidligt. Det bemærkelsesværdige er, at han ikke gik ind til løbet som en klar forhåndsfavorit. I dag er Viktor 31 år, og han fremstår som en rutineret atlet.

Til næste vinter OL vil Viktor være i omegnen af de 35 – og selvom det ikke nødvendigvis er en automatisk billet til pensionen (Guldvinderen Jorrit er 40 år gammel), så er det klart, at der også skal nye kræfter til på et tidspunkt. Det gode er dog, at der nu er blevet sat fokus på sporten, og at der reelt set kan begyndes at samle et hold omkring Viktor, der kan give os flere chancer i fremtiden.

Stort potentiale – uden podiepladser

Til OL kommer alt meget ofte til at handle om medaljer – men selv uden medaljer, viste Danmark alligevel tænder med flere af deres atleter – som har et enormt potentiale for fremtiden:

• Maja Voigt (Monobob): Når Danmark stiller op i en disciplin for første gang, så gør vi det med manér. Maja er kun 18 år gammel, og sluttede på 9. pladsen – vel at mærke for første gang Danmark nogensinde er stillet op. Hun har tidligere vundet guld i ungdoms-OL i Sydkorea, og betegnes i store dele af verden som ét af de største talenter inden for sin disciplin. Her kan sagtens komme medaljer i fremtiden.
• Nanna og Rasmus Vestergård Johansen (Skeleton): Søskendeparret Nanna og Rasmus havde ligesom Maja Voigt en flyvende start. De repræsenterede Danmark i skeleton – hvilket også var første gang vi var repræsenteret i disciplinen, og sluttede på en 12. plads. Individuelt fik Rasmus en 11. plads.

Både Monobob og Skeleton er niche-sportsgrene i Danmark, og når der kan leveres disse resultater uden at have den “infrastruktur”, som favorit landene har, er der ingen tvivl om, at potentialet er til stede. Og hvis vi bruger de næste fire år på at finpudse det, kan der komme en sand medaljeregn til næste vinter OL.

Derudover stillede Danmark ved vinter-OL 2026 med 39 atleter fordelt på 7 sportsgrene, hvilket siger noget om bredden bag de enkelte topresultater. Hvis udviklingen fortsætter, kan næste OL byde på endnu flere danske navne i flere discipliner, især i de små vintersportsgrene hvor et par ekstra ressourcer hurtigt kan flytte niveauet.