Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Danmarksdemokraternes kandidater i Fokus: Her er deres Esbjerg

att.RlhjJy8oRowubxWj_Vs_sNMHQIYJC-_VGckKkMV92NQ
Foto: PR

Hos MigogEsbjerg har vi spurgt kandidaterne til kommunalvalget om noget lidt andet end politik, planer og partiprogrammer.

Vi har bedt dem fortælle om deres forhold til Esbjerg Kommune, som mennesker, borgere og lokale. Her handler det ikke om mærkesager, men om hverdagsglæde, oplevelser og personlige favoritter.

Kandidaterne har svaret på en række spørgsmål, hvor de blandt andet fortæller, hvad de bedst kan lide ved Esbjerg, hvor de helst spiser, hvor de går tur, og hvilke steder der vækker minder.

De deler også, hvad der gør dem stolte af at bo her, og hvilke lokale begivenheder de glæder sig mest til hvert år.

Som læser får du dermed et mere personligt indblik i dem, der stiller op til byrådet, og samtidig et varmt og nuanceret billede af Esbjerg Kommune set gennem politikernes egne øjne.

I serien kan du møde kandidater fra de forskellige partier, som hver især giver deres bud på, hvad der gør Esbjerg til et godt sted at leve, arbejde og engagere sig.

Herunder kan du læse om kandidaterne.

Danmarksdemokraternes kandidater i Fokus: Her er deres Esbjerg
Foto: Esbjerg kommune

Susanne Dyreborg, Danmarksdemokraterne

Hvad er de tre ting, du bedst kan lide ved Esbjerg Kommune?
Min hjemstavn — her er jeg født og opvokset, med minder og mennesker jeg kender.
Esbjerg Kommune rummer en mangfoldighed af muligheder — at bo, opleve og leve det gode liv. By, landsby, skov, hav, energi og kultur. Plads til alle.
Med vores forskellige byer rummer vi både historie, ny by og stærke lokalsamfund — vi har noget, mange andre kommuner ikke har.

Hvor i Esbjerg spiser du helst – og hvorfor netop der?
Jeg elsker at lave mad og spiser helst hjemme.
Men Café Danmark for lækre råvarer, historie og stemning — og Gammelhavn for beliggenhed, skøn mad og en uhøjtidelig atmosfære.

Hvor går du tur, når du har brug for frisk luft eller ro i hovedet?
Hvor vi bor i Lifstrup — fred, dyreliv, skov og fuglesang.
Og Sjelborg, som er mit helle. Som barn var jeg meget i mine bedsteforældres sommerhus der — jeg elsker det område.

Hvilket sted i Esbjerg vækker flest minder for dig?
Havnen. Min far var driftsleder der, og han tog mig ofte med.
Fiskekutterne, lydene, duftene og de gamle mænd med mange historier — det hele sidder i mig.

Hvad gør dig mest stolt af at bo i Esbjerg Kommune?
At vi har formået at skabe en udvikling fra fiskeindustri til energi og sætte Esbjerg på verdenskortet.

Hvad savner du mest i Esbjerg, hvis du skulle pege på én ting?
Åbenhed.
Vi har stolthed og selvstændighed herude — men også en jantelov, der kan begrænse os.
Jeg ønsker mere mod til at åbne op, tale om tingene, respektere forskelligheder og løfte dem, der har det svært — psykisk, socialt eller i mistrivsel.

Hvilken lokal begivenhed glæder du dig altid til?
Julen — den tid hvor hygge, næstekærlighed og omsorg er lovlig.
Og jeg drømmer om en ny stor fælles begivenhed, der løfter hele kommunen samlet.

Hvilken person eller virksomhed i Esbjerg inspirerer dig mest – og hvorfor?
Tage Sørensen (1915–2016).
En erhvervsmand, der forvandlede Nordisk Gummibådsfabrik til en global virksomhed, og som samtidig havde et enormt hjerte for Esbjerg.
Han støttede kulturliv, fællesskab og borgere — og gav fx portvin til alle ældre i Esbjerg, da han fyldte 100.

Hvordan ser din perfekte fridag ud i Esbjerg?
Få isbad, kaffe og hygge med min mand, gåtur med hundene.
Besøg hos datter, svigersøn, barnebarn og Baldur.
Gåtur i Sjelborg, kaffe med veninde.
Lave god mad til min mand, høre Anders Blichfeldt, synge med, lægge puslespil og læse en god bog.

Hvis du skulle vise en besøgende Esbjerg på én dag, hvad ville du så vise dem først?
Havnen, havet, Sjelborg og Marbæk.
Gågaden i Esbjerg.
Ribe by og Domkirken.
Og slutte med god kaffe og hjemmebag i Café Dyreborg.

Danmarksdemokraternes kandidater i Fokus: Her er deres Esbjerg
Foto: Esbjerg Kommune

Jann Rosenkilde Olesen, Danmarksdemokraterne

Hvad er de tre ting, du bedst kan lide ved Esbjerg Kommune?
At Esbjerg er en stor by i udvikling, men stadig har plads til borgerne og de små lokalsamfund med nærhed.
Kommunen byder på mange dejlige oplevelser og historie — ikke kun havn, men også natur, kultur og oplevelser.
Jeg er glad for udviklingen inden for uddannelser — som forælder er det betryggende, at de unge har uddannelsesmuligheder her.

Hvor i Esbjerg spiser du helst – og hvorfor netop der?
Esbjerg Streetfood — det er dejligt, nemt og har mange muligheder, også når man er flere aldersgrupper samlet.
Derudover Hjerting Badehotel og Appetiit Bistro og Vinbar — god mad og som en der elsker vin, er der et godt udvalg.

Hvor går du tur, når du har brug for frisk luft eller ro i hovedet?
Tit en tur ved havnen og rundt.
Ellers på stisystemerne mellem Gjesing, Sædding og Sønderris — der har jeg gået mange kilometer med barnevogn.

Hvilket sted i Esbjerg vækker flest minder for dig?
Tobakken — mange gode koncerter og minder med venner. Også nogle, som desværre ikke er her mere.

Hvad gør dig mest stolt af at bo i Esbjerg Kommune?
Jeg er vestjyde, og det er jeg stolt af. Oprindeligt fra Varde, men har boet rundt omkring i landet.

Hvad savner du mest i Esbjerg, hvis du skulle pege på én ting?
Et Superliga-hold 😉

Hvilken lokal begivenhed glæder du dig altid til?
Festugen, Suset og de lokale sportsfester — især Spangsbjerg IF’s, da det er i mit lokalområde.

Hvilken person eller virksomhed i Esbjerg inspirerer dig mest – og hvorfor?
Cloudfactory — en virksomhed der virkelig flyver derudaf, er tro mod kunderne og har blikket fremad.
De løfter alle i flok og har fokus på deres personale.

Hvordan ser din perfekte fridag ud i Esbjerg?
Aflevere sønnen i skole, cykle til Bean Machine og drikke kaffe, læse nyheder.
Cykle en tur og lytte til Elefanten i rummet og Bagstiv.
Hente sønnen tidligt, mødes med min hustru og nyde dagen sammen — måske sen frokost, en tur i biografen eller en strandtur, afhængig af vejret.

Hvis du skulle vise en besøgende Esbjerg på én dag, hvad ville du så vise dem først?
Hvis det er kommunen — Ribe, med historie og flotte bygninger.
Hvis det er Esbjerg by på en sommerdag — tur forbi Torvet og Dronning Louise, inden en dag fuld af oplevelser.

Danmarksdemokraternes kandidater i Fokus: Her er deres Esbjerg
Foto: Esbjerg Kommune

Linda Lund Lauridsen, Danmarksdemokraterne

Hvad er de tre ting, du bedst kan lide ved Esbjerg Kommune?
Jeg synes Esbjerg kommune er et dejlig sted at bo, vi har midtbyen med vores butikker og broen, det er et kulturelt sted, vi har sport faciliteter og en lækker biograf. Vores fantastiske natur ved vandet, vores mennesker ved Havet. Jeg elsker Marbæk plantage, den smukkeste natur, hvor man kan nyde dyr, finde ting til dekorationer, ride ture på ridestierne gennem hele plantagen, for derefter at kunne ride ned på stranden. Alle de fantastiske mennesker man møder. Det ligger mig nært at passe på vores natur.

Hvor i Esbjerg spiser du helst – og hvorfor netop der?
Cafe Danmark, Hotel Hjerting, Rankin Park Cafe, Sands Restaurant, Appetit bistro & vinbar. Vi har valgt de her steder pga. råvarene, oplevelsen og selve stederne  fordi der er hjertevarme, humor og lækker mad.

Hvor går du tur, når du har brug for frisk luft eller ro i hovedet?
Marbæk plantage Rider jeg i næsten hver dag. Måde bakker går jeg ofte ture. De hvide mand ved havet. Der er så smukt og rolig.

Hvilket sted i Esbjerg vækker flest minder for dig?
Lystbåde havnen, da vi som børn selv havde båd og sejlede en del og det var der vi holdte nogle af vores ferie.

Hvad gør dig mest stolt af at bo i Esbjerg Kommune?
Byen med havet som nabo. Jeg synes vi kan noget helt unik. Vi har så mange muligheder her i byen, kultur, sport, koncerter, tobakken, uddannelser og ikke mindst vores erhvervsliv på havnen som er blevet vendt fra at være en fiskeri havn til  offshore olie og gas, havvind.

Hvad savner du mest i Esbjerg, hvis du skulle pege på én ting?
Jeg kunne godt tænke mig at dok havnen hang lidt mere sammen med midtbyen, med restauranter og cafe liv, fordi vi har vandet lige ved.

Hvilken lokal begivenhed glæder du dig altid til?
Musik på Tobakken og musikhuset flere gange om året og vores pige tur til hit med 80 erne. Julefrokoster, i byen eller ved konferencen.  

Hvilken person eller virksomhed i Esbjerg inspirerer dig mest – og hvorfor?
Viking Life- saving A/S som startede i 1960 i Esbjerg af Svend Lauritzen, i dag er det over hele verden. Blue water for deres vækst som startede i 1972 og har formået at komme ud til hele verden. Kurt Skov der startede det hele.

Hvordan ser din perfekte fridag ud i Esbjerg?
En lang gå tur med hunden, med airpotds i ørene hvid jeg lytter til Tænker som en munk. En lang ride tur i Marbæk plantage og ikke mindst tid med mine kære.

Hvis du skulle vise en besøgende Esbjerg på én dag, hvad ville du så vise dem først?
Havnen og byens puls, med vinbar, cafe besøg, musihuset naturen og Marbæk plantage. En tur til Fanø som er noget helt særligt for mig.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.