Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Danskerne har talt: Her er de 20 mest populære apps

Mobil-apps-1024x585

Når vi tager mobilen op af lommen, vil vi helst gøre livet lidt lettere.

Det viser en ny rapport fra tech-virksomheden Framna, som har kortlagt danskernes app-vaner i Mobile App Trends Report 2025.

MobilePay er favorit

Øverst på listen over danskernes foretrukne apps ligger MobilePay, skarpt efterfulgt af Google Maps, investerings-appen Nordnet og mindfulness-appen Calm.

“Vi har lavet et uafhængigt studie, som fokuserer på forbrugernes mobile præferencer. Studiet giver os et unikt indblik i ikke alene, hvilke apps der bliver downloadet og brugt mest, men også hvad brugerne synes om dem – og ikke mindst hvorfor” siger Kristian Friis, Managing Director i Danmark hos Framna.

Rapporten bygger på svar fra 9.000 brugere og en analyse af over 600 apps.

Hverdagen skal være nemmere

Ifølge data fra rapporten foretrækker danskerne især apps, der gør hverdagen nemmere og tilbyder relevant indhold. Det er også tydeligt, at bankapps står stærkt i Danmark. Hele fem banker er med på top-20-listen, heriblandt Lunar, Danske Bank og Arbejdernes Landsbank, der topper med 82 point.

Samtidig har underholdning en vigtig plads på danskernes mobiler. Apps som Spotify, Calm og lydbogsappen Mofibo er alle blandt favoritterne.

“De mest populære apps har det til fælles, at de gør hverdagen nemmere, tilbyder relevant indhold og skaber en særlig god brugeroplevelse. Det er kombinationen af godt design, funktionalitet og værdiskabelse, der afgør, hvilke apps danskerne foretrækker” siger Kristian Friis.

Analyse af over 600 apps

Eksperterne bag rapporten har baseret analysen på svar fra 3.000 danskere om blandt andet appens evne til at skabe værdi, tilbyde relevant indhold og levere en tilfredsstillende brugeroplevelse. Derudover har Framna analyseret indhold og design i mere end 600 apps for at afdække, hvad der gør en app til en markedsleder.

De 20 mest populære apps

  1. MobilePay
  2. Google Maps
  3. Nordnet
  4. Calm
  5. AL-Bank
  6. Medicinkortet
  7. Danske Bank
  8. Mofibo
  9. Sparnord
  10. Philips Hue
  11. Kørekortet
  12. Lunar
  13. Sundhedskortet
  14. Kemiluppen
  15. Spotify
  16. MitID
  17. Biblioteket
  18. Min Læge
  19. ChatGPT
  20. Nordea

Årets højdespringer

Nordnet springer hele 16 pladser op på årets liste og markerer sig som årets højdespringer. Appen roses særligt for sin pålidelighed, sit brede udvalg af funktioner og for at give et godt overblik, som gør det nemt for brugerne at følge deres opsparing og investeringer.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.