Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

De unge går forrest: Stort event sætter fokus på bæredygtighed

GSM2-1024x686
Foto: Esbjerg Kommune

I løbet af de seneste år er bæredygtighed blevet et varmt emne. Det gælder også hos de unge, hvor mange er opmærksomme på, hvilket aftryk de efterlader på jorden.

Netop bæredygtighed er det centrale tema for eventet Ukrudt, som Game Streetmekka afholder på søndag.

“Vi fylder baskethallen med en masse tøjboder, hvor folk både kan sælge og købe deres brugte tøj. Samtidig vil der være dj, kaffe fra Beanmachine og forskellige workshops, der drejer sig om recykling”, fortæller Andreas Varming, der er en af arrangørerne af eventet.

Det vil også være muligt at få repareret sit gamle tøj eller for eksempel få sine bukser lagt op. Samtidig vil Vinyl Butikken ‘’Sort Cirkel’’ også være til stede på markedet og sælger LP’er.

Ifølge Andreas Varming er der flere muligheder i Esbjerg for at købe og sælge genbrug. Dog har han og de øvrige arrangører savnet et tiltag til unge.

De unge går forrest: Stort event sætter fokus på bæredygtighed
Foto: Esbjerg Kommune

Derfor er søndagens arrangement lavet af unge til unge.

“Mange vil gerne sætte fokus på klima og bæredygtighed, men det er ikke tilgængeligt. Derfor vil vi gerne gøre recykling mere tilgængeligt, og alle workshops har et bæredygtigt tema”, siger Andreas Varming.

Udover Game Streetmekka er Gro Selv og Platformen også medarrangører.

Stor interesse

Tidligere har Game Streetmekka prøvet at lave et ligende arrangement.

“Vi prøvede noget lignende i en mindre skala, og der var stor interesse, så vi tænkte, at det kan vi godt lave igen, hvor vi har plads til endnu flere”, siger Andreas Varming.

Ifølge Andreas Varming har interessen været stor, og de forventer, at mange unge kommer og deltager.

De unge går forrest: Stort event sætter fokus på bæredygtighed
Foto: Esbjerg Kommune

“Jeg har været ude på gymnasierne i byen og fortælle om arrangementet og om bæredygtighed. Det virker til, at de er interesseret, og de lytter til os, fordi vi er unge og for nyligt været, hvor de er”, siger Andreas Varming og fortsætter:

“Vi ved godt, at de er på SU og mange af dem har ikke mange penge, så det er oplagt at komme og købe noget billigt tøj eller få solgt noget af sit gamle”.

Arrangørerne har også samarbejdet med elever fra gymnasierne og de andre uddannelesinstitutioner i byen om at få budskabet ud blandt andet med plakater på uddannelsesinstitutionerne.

De unge går forrest: Stort event sætter fokus på bæredygtighed
Foto: Esbjerg Kommune

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.