Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Shopping Annonce

Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis

Bikein-6-scaled
Foto: MigogEsbjerg

På hjørnet af Kongensgade og Stormgade er en ny butik ved at tage form.

Tidligere husede lokalerne tøjbutikken Jill & Joy, men inden længe er det noget helt andet, der kommer til at pryde hylderne.

Sidste år købte cykelforretningen Bikein den esbjergensiske cykelforretning Dansk Racing Sport, som har været drevet af Lars Jensen i mere end 40 år.

“Vi har i forvejen en butik i Varde og en i Ringkøbing, og sidste år købte vi Dansk Racing Sport med henblik på at komme til Esbjerg. Lars er helt vildt dygtig til sports- og racercykler, og der er mange, som kører langt, fordi de kun vil have Lars til at røre ved deres cykel. Lars fortsætter med at være i den nye butik, så den del forsvinder ikke, men vi vil tilføje det, som vi også er gode til, blandt andet elcykler og cykler til hverdagskunder,” fortæller Jesper Fjord, der er indehaver af Bikein.

Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis

I den forbindelse har forretningen brug for mere plads.

Derfor slog de til, da muligheden bød sig for at overtage lokalerne fra Jill & Joy.

“Det er en helt ideel placering for os. Vi ligger i gågaden, og mange kører dagligt gennem Stormgade. Samtidig går vejen ned til Fanøfærgen, hvor der hvert år kommer mange turister,” siger Jesper Fjord.

Selvom Bikein har base i Varde, er Jesper Fjord godt kendt i Esbjerg.

Han er uddannet maskinmester og har blandt andet været platformchef i Nordsøen, inden han skiftede spor og købte en cykelforretning. Siden har han sammen med sin partner, Mads Østergaard Kristensen, bygget Bikein op med butikker i både Varde og Ringkøbing.

Mere end en butik

Arbejdet med at omdanne butikken fra tøjbutik til cykelforretning er i fuld gang.

Og hvis man stopper op og kigger gennem vinduerne, kan man fornemme, at det bliver mere end en klassisk cykelforretning.

“Vi får rigtig meget plads. Planen er, at vi inde til venstre i butikken får et åbent værksted. Tanken er lidt ligesom med Michelin-restauranter, at vi gerne vil vise håndværket frem, så det er synligt for alle,” siger Jesper Fjord.

Udover det åbne værksted kommer butikken til at rumme meget mere.

I midten af butikken kommer et stort åbent rum, som primært bliver dedikeret til racercyklerne.

Læs mere om Bikein her.

Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis

Men her bliver også plads til meget andet.

“Vi lægger rigtig mange kræfter i at få en rigtig flot butik. Der kommer også til at være en stor skærm i den del af butikken. Vi tænker, at her vil vi vise cykelløb, som folk kan sidde og hygge sig med,” siger Jesper Fjord.

Jesper Fjord lægger ikke skjul på, at Bikein ikke går efter at være den billigste butik i byen.

Til gengæld skal både cyklerne og håndværket være i orden hver gang. Internt arbejder de efter mottoet “en god oplevelse hver gang”, som både handler om rådgivning, køb og den service, der følger efter.

Et stort udvalg

Butikken kommer til at have et stort udvalg af alle tænkelige cykler, og kunder, der har været vant til at handle hos Dansk Racing Sport, kan stadig finde de gode racercykler.

Men Bikein kommer også til at have et bredt udvalg af hverdagscykler, børnecykler og elcykler.

Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis

Og netop elcykler har Bikein stor ekspertise i fra sine butikker i Varde og Ringkøbing.

“Det er et marked i vækst, og vi sælger elcykler til både skoleelever, pendlere og seniorer,” siger Jesper Fjord og fortsætter:

“Vi har oplevet, hvordan der i starten var modstand mod elcykler, fordi opfattelsen var, at man ikke fik motion, men nu er det gået op for de fleste, at mange faktisk får mere motion end på en almindelig cykel, fordi man bruger den mere, tager længere ture og bruger den som et alternativ til en bil.”

Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis

Hvis man er i tvivl, om en elcykel vil være et godt match, så er det muligt at få en prøvetur, når Bikein åbner.

I den forbindelse er der mange forskellige typer elcykler, blandt andet ladcykler, børnecykler og hverdagscykler.

God placering

Med placeringen for enden af gågaden ligger butikken ideelt, hvor både gående, kørende og cyklende let kan komme til.

Samtidig fremhæver Jesper Fjord de omkringliggende butikker som en fordel.

“Den weekend, vi åbner, håber vi, at så mange som muligt vil komme forbi. Vi har været rundt og snakke med vores nabobutikker, og de siger stort set alle, at de også vil holde åbent samtidig. Det er fedt for os, og vi vil også gerne bidrage til det fællesskab, som er i den ende af gågaden,” siger Jesper Fjord.

Da Jill & Joy havde tøjbutik i lokalerne, var der åbent til nabobutikken Rich, der sælger herretøj.

Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis

Det fortsætter, så kunder kan gå direkte mellem de to butikker.

“Vi anser os selv som en butik, der har nogle af de bedste produkter på markedet, og det passer godt ind i det sortiment, de har, så der er god synergi mellem de to butikker. Hvis man skal have lavet noget i vores værksted, så kan man bruge tiden til at kigge på varer i begge butikker,” fortæller Jesper Fjord.

Åbningen markeres med en åbningsweekend 14. og 15. marts.

Kunder kan glæde sig ti gode tilbud og masser af præmier til både hverdag og sport.

Derudover vil der være præmier, der kan vindes, og i hele marts kan man deltage i konkurrencen om et gavekortet på 5000 kroner.

Læs mere om Bikein her.

Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis
Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis
Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis
Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis
Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis
Den vildeste butik: Snart åbner Esbjergs nye cykelparadis

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.