Der blev Spyttet & Sprøjtet: Den dag det gik ned i Esbjerg
Der bliver rystet spraydåser, længe før de første toner strømmer ud fra CaféScenen på Tobakken.
Foran de store vægge og trekantede installationer står graffitimalerne allerede dybt koncentrerede. Nogle arbejder med de første konturer, mens andre er nået til de små detaljer, hvor en enkelt streg eller en ny skygge kan ændre hele udtrykket.
Få meter derfra er stemningen en helt anden.
Ved langbordene bliver der skålet over kolde øl, skateboardene ruller på asfalten, og børn prøver kræfter med spraymaling på “Gi’ det et Sprøjt”-væggen. Musikken ligger som et bagtæppe over pladsen, mens flere og flere finder vej til Tobakken.
Spyt & Sprøjt blev lørdag afholdt for sjette gang – et arrangement skabt af unge kræfter fra Konfus og Rytmisk Farvelade Forening, som gennem årene har udviklet sig fra en dag med musik og graffiti til et bredere møde mellem kunst, skate, musik og fællesskab.

– Visionen bag Spyt & Sprøjt er først og fremmest at skabe mere kultur i byen. Dernæst er vores største og vigtigste mission at afvikle et årligt getdown. Det er blevet vores kendetegn, og noget vi forsøger at udvikle år for år, fortæller Tina Liv Sloth Andreasen fra styregruppen bag arrangementet.
Publikumsmæssigt har det aldrig været større end i år. Adgangen til aktiviteterne på forpladsen var gratis, så hvor mange, der i alt var forbi, havde man ikke tal på. Så påstanden beror på et skøn. Og tilstrømningen givetvis hjulpet godt på vej af lørdagens vejr.
Mere end farver på en mur
For en udenforstående kan graffiti ligne spontan kunst med en spraydåse.

Men står man stille et øjeblik, bliver det hurtigt tydeligt, hvor meget håndværk der ligger bag.
Kunstnerne går frem og tilbage foran væggene, vurderer proportioner, lægger nye lag og diskuterer farver med sidemanden. En spraydåse skifter ejer, en ny dyse bliver fundet frem, og et anerkendende nik er ofte nok til at fortælle, at et bogstav eller en skygge sidder lige i skabet.
Midt mellem kunstnerne står 31-årige Kennet Konnerup fra Fredericia, bedre kendt under kunstnernavnet Introvert.
Han har kun malet graffiti i to år, men har brugt utallige timer på Danmarks længste graffitimur i hjembyen for at udvikle sin stil. Tidligere har han besøgt Spyt & Sprøjt som gæst. I år er han inviteret med som artist.
– Jeg har glædet mig virkelig meget. Det er et fedt getdown, siger han med et smil, mens han træder et skridt tilbage for at betragte sit værk.

En kultur, der inviterer indenfor
Det særlige ved Spyt & Sprøjt er måske netop, at man ikke behøver kende miljøet for at føle sig velkommen.
Mens de rutinerede kunstnere arbejder på de store vægge og installationer, kan børn og voksne selv prøve kræfter med spraydåserne. Andre nøjes med at følge processen, mens værkerne langsomt vokser frem i løbet af dagen.

– Da vi arrangerede Spyt & Sprøjt første gang, handlede det om musik og maling. Siden er skate, basket og flere aktiviteter kommet til, fordi vi gerne vil udvikle arrangementet og skabe endnu mere liv omkring det. Og skabe noget ægte kultur i Esbjerg, fortæller Maja Theresia Jensen, der også sidder i styregruppen.
Den tanke har hængt ved lige siden.
Foran Tobakken mødes familier, skatere, graffitimalere, musikere og nysgerrige forbipasserende. Nogle bliver hængende hele dagen. Andre kigger forbi i en halv time. Fælles for dem er, at de bliver en del af det samme rum.
Da musikken tog over
Hen mod aften flyttede en stor del af publikum indenfor på Tobakkens CaféScene.

Hip Hop Dealers åbnede koncertprogrammet, inden Mekugi, Fritløb og senere Szim tog over og satte punktum for årets Spyt & Sprøjt.
Udenfor stod væggene tilbage.
Farverige, færdige – og skabt på én dag.

Måske er det netop dét, der gør arrangementet særligt. At kunsten ikke bare hænger på væggene, men bliver til foran øjnene af publikum. Og at de mennesker, der mødes omkring den, år efter år er med til at skabe et af Esbjergs mest særegne kulturarrangementer.
– Man kan vel kalde det for et gadens museum, foreslår Maja Theresia Jensen.
Læs også: Der, hvor minderne stadig spiller: Havfriske Dage holder liv i en gammel Esbjerg-sjæl 








