Derfor stjæles der fra gravstederne: Det koster mest i sorg
Hos Danske Stenhuggerier i Jerne ringer telefonen oftere end normalt.
Sanne Meilandt, der til daglig rådgiver pårørende om valg af gravsten og dekorationer, oplever en markant stigning i henvendelser fra borgere, som har fået stjålet udsmykning fra deres kæres gravsteder.
Tyverierne har ifølge hende taget til i styrke de seneste uger og efterlader både sorg og tvivl.
En bølge af tyverier
Gravkæder, fuglefigurer og bronzebogstaver er blandt de mange elementer, der forsvinder fra kirkegårdene i Esbjerg-området. Det er ikke første gang, Sanne Meilandt hører om tyveri på kirkegårde, men hun har aldrig før oplevet det så massivt.
“Jeg har arbejdet i branchen i næsten ti år, og jeg har sjældent talt så meget i telefon om det, som jeg gør nu. Det vælter ind med folk, der har fået stjålet både fugle og kæder. Det er virkelig voldsomt denne gang.”
Ikke det, folk tror, de stjæler
Mange antager, at det er kobber, tyvene går efter, men det er ifølge Sanne Meilandt en vigtig misforståelse. De fleste gravudsmykninger er lavet af bronze, et materiale, som slet ikke har samme værdi.
“Alt er bronze. Fuglene, kæderne, bogstaverne. Det er ikke kobber, og det er faktisk ret vigtigt. Bronze er et blandingsmetal og ikke nær så meget værd, når det skal smeltes om. Jeg ved ikke, om de tror, det er kobber, men det er det altså ikke.”
Alligevel ser hun, at tyverierne fortsætter, og det vækker undren.
“Jeg har ikke fantasi til at tænke, hvem der tager imod det her. Hvis det bare handler om vægt og ikke materiale, så giver det jo ikke meget mening.”
Minder, sorg og svære valg
For de pårørende handler det sjældent om økonomisk værdi. De ting, der bliver stjålet, har ofte stor affektionsværdi. Og tyverierne tvinger mange til at træffe svære beslutninger, når der skal vælges ny udsmykning.
“Der er nye familier, som vælger ikke at få sat fuglefigurer eller kæder op, fordi de er bange for, at det bliver taget. Nogle får i stedet graveret figurerne direkte ind i stenen. Det er smadder ærgerligt, hvis man egentlig havde andre ønsker.”
Sanne Meilandt mærker tydeligt, hvordan de mange tyverier går følelsesmæssigt tæt på dem, der har mistet.
“Det er jo ikke bare ting, der bliver taget. Det er minder, og det gør ondt. Mange af dem, jeg taler med, er både kede af det og vrede. Jeg forstår dem godt. Det er svært at stå i sorgen og samtidig skulle forholde sig til, at nogen har været inde og tage noget fra ens kæres gravsted.”
Det efterlader også fysiske spor
Udover den følelsesmæssige belastning, efterlader tyverierne ofte også synlige skader på gravstenene. De fleste bronzeelementer er både limet og boltet fast, og det kræver voldsom kraft at få dem af.
“Der sidder ofte splinter tilbage eller små huller i stenen, hvor figuren har siddet. Det er ikke noget, man bare lige sætter noget nyt ovenpå. Nogle gange kan det ikke genskabes, fordi figuren er gammel eller udgået.”
Hun fortæller om et tilfælde, hvor en pårørende fik sat en ny kæde op, blot for at opleve, at den blev stjålet igen inden for 14 dage.
“Så kommer der en helt ny, skinnende kæde op, og det har nogen tydeligvis opdaget. Det er jo ikke holdbart.”
Hvad kan man stille op
Sanne Meilandt oplever, at nogle nu spørger ind til alternative materialer, som ikke frister tyve. Men det er ikke altid så ligetil.
“Bronze er valgt, fordi det kan tåle alt slags vejr. Der er nogle, der kigger på beton eller cement, men det skal kunne monteres ordentligt og holde i længden. Det er slet ikke sikkert, det er en løsning.”
Læs også: Tyveribølge på Esbjergs kirkegårde: Sabrina mistede mere end en kæde Hun håber dog, at mere opmærksomhed kan få folk til at være ekstra varsomme, når de færdes på kirkegårdene.
“Jeg tror ikke, det løser problemet, men måske vil flere lægge mærke til, hvis nogen går og roder ved gravstederne. Det her er gået alt for vidt. Der må kunne gøres et eller andet.”