Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Det her afsnit er bygget af fans til fans: Nu skal det vise sin kraft

telesikring-tribune-fans-stemningsafsnit-1536x1024-1-1024x683
Foto: EfB

Når Esbjerg fB søndag tager hul på sæsonen hjemme mod Lyngby BK, bliver det med et nyt initiativ i ryggen. Det centrale stemningsafsnit på Telesikring-tribunen står nu klar til at løfte stemningen og skabe endnu tættere forbindelse mellem hold og fans.

Ståpladserne rykker centralt

Gennem sommeren er stemningsafsnittet blevet flyttet og samlet i sektionerne B6 og B8, hvor der nu er etableret ståpladser. Flytningen er sket på opfordring fra fanscenen, og arbejdet er blevet gennemført med en stor frivillig indsats.

“Som jeg har sagt tidligere, er det vigtigt for os at lytte til ønsker og behov fra fans, og det er baggrunden for flytningen af stemningsafsnittet,” siger administrerende direktør i EfB, Allan L. Agerholm.

“Der er blevet lagt en masse frivillige arbejdstimer i projektet for at være klar til premieren på søndag mod Lyngby, og den indsats vil jeg på vegne af EfB gerne anerkende. Det vidner om en stor passion for EfB.”

Fansenes projekt – for alle EfB’ere

Det er Esbjerg’s Forenede Fanscene, der har stået i spidsen for arbejdet med det nye afsnit. Formand Christoffer Holdensen glæder sig til at mærke stemningen i det nye hjørne af stadion.

“Vi glæder os over at være kommet i mål, og ser virkelig frem til at entrere vores nye pladser, som vi håber, mange vil støtte op om,” siger han.

Holdensen understreger, at afsnittet er åbent for alle, der har lyst til at bidrage til stemningen med både sang og farver.

“Det har været et stort projekt at realisere, og der er virkelig blevet knoklet igennem blandt de mange frivillige. Det havde aldrig kunnet lade sig gøre, hvis ikke så mange fans var villige til at bruge fridage og sommerferier på at hjælpe.”

Samtidig sender han en tak til EfB, Sport & Event Park Esbjerg og de mange fans, der også har støttet projektet økonomisk.

Nye pladser til eksisterende sæsonkortholdere

Alle fans med abonnementskort i de tidligere berørte sektioner er blevet kontaktet og har fået tilbudt nye pladser, så det nye afsnit kan tages i brug med fuld kapacitet fra første fløjt.

EfB møder Lyngby BK på Blue Water Arena søndag kl. 15.00.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.