Det sker i august: Events du ikke vil gå glip af i Esbjerg
August er godt i gang og der er allerede sket en masse i Esbjerg og omegn denne sommer, men sommerens events er slet ikke ovre – langt fra faktisk.
August er nemlig fyldt med liv og oplevelser i Esbjerg og omegn.
Weekenderne er fyldt af koncerter, byfester, kultur, sport og hyggelige arrangementer for både store og små.
Sommerstemningen fortsætter, og kalenderen er spækket med alt fra musik under åben himmel til familieudflugter og lokale traditioner.
Her får du overblikket over de fedeste events og aktiviteter i august, så du let kan finde inspiration til at få det bedste ud af sensommeren i Esbjerg og omegn.
Husk, at du altid kan finde masser af inspiration til fede events i Esbjerg i vores smarte eventkalender.

Gredstedbro Byfest
Gredstedbro er klar til årets store begivenhed, hele byen gør klar til fest, aktiviteter og hygge over fire dage.
Festen starter med et stort banko i teltet, hvor ølvogn, madbod og hoppeborge også åbner.
Torsdag er der seniorfrokost med live musik fra morgenstunden, og senere på dagen venter børnedisko med sjove lege og aktiviteter og om aftenen vil der være vinsmagning.
Fredag står i knallertens tegn med træf, fælles køretur, 100 meter ræs og slalom-konkurrence, hvor den langsomste knallert vinder.
Om aftenen er der livemusik med Danser med Drenge Tribute og Project-X, der altid leverer overraskende versioner af både kendte og ukendte hits.
Senere på aftenen forvandler DJ Sebastian Dollerup teltet til et 90’er-festfyrværkeri med de største hits og masser af nostalgi på dansegulvet.
Lørdag byder på borgerbal, loppemarked, rafleturnering og børneshow med Henning Nielsen fra Danmark har Talent, og meget mere venter i løbet af byfesten.
Til Gredstedbro Byfest er der altså lagt op til fire dage fyldt med fællesskab, musik, aktiviteter og gode oplevelser for hele byen og omegn, så det er i denne weekend, hvor man kan opleve Gredstedbro på sit højeste.
Du kan læse mere om byfesten her:
Læs også: Byen samles: Fire dage du ikke vil gå glip af Hvad: Gredstedbro Byfest
Hvor: Kongeåhallen, Gredsted Kjærvej 10, 6771 Gredstedbro
Hvornår: Fra onsdag den 12. til 16. august 2026
Læs også: Benzin, fællesskab og gamle knallerter: Gredstedbro gør klar til stort træf 
Sommer på Tobakken
Glæd dig til tre dage, når Sommer på Tobakken for første gang fylder pladsen foran Tobakken med gratis musik, kreative workshops og masser af oplevelser under åben himmel.
Her bliver byens rum forvandlet til et levende mødested, hvor Esbjergs kvarterer og kreative kræfter samles midt i byen.
Programmet er skabt af lokale kulturaktører, foreninger og kreative ildsjæle, og man kan glæde sig til alt fra livemusik og kunst til fællessang og hyggelige opholdsområder.
Musikken bliver omdrejningspunktet med både lokale talenter og nye navne fra den nationale scene.
Pladsen foran Tobakken indrettes med rå charme, madboder og barområder.
Du kan læse mere om det nye initiativ nedenfor og se programmet her.
Læs også: Sommer på Tobakken: Maria vil sætte prikken over i’et på Esbjergs sommer Hvad: Sommer på Tobakken
Hvor: Tobakken, Gasværksgade 6, 6700 Esbjerg
Hvornår: 13. til 15. august 2026

Car’s and Rock’n Roll
Lørdag den 15. august fra klokken 10.00 til 15.00 forvandles
I Ribe gør man klar til årets helt store motorfest, når Ribe by forvandles til et mekka for motorentusiaster, når Car’s and Rock’n Roll igen i år fylder byens historiske gader med flotte klassiske køretøjer, livemusik og masser af stemning.
Classic Cars fra 1966 og ældre får plads på Domkirkepladsen, mens øvrige biler fordeles rundt i midtbyen.
Dagen byder på musik, fællesskab og køreglæde, og de første 250 køretøjer får goodiebags ved ankomst.
Hvis du har en ældre “herre” eller “dame” der skal luftes den dag og vises frem, skal man ikke tilmelde bilen og sig selv på forhånd, men bare møde op og være med. Motorcykler og knallerter er også velkommen.
Så hvis man vil se en masse flotte veteranbiler og høre en god historie eller to, så er det altså i Ribe det sker den 15. august.
Oplev en festlig dag i Danmarks ældste by, hvor passionen for biler og rock’n roll mødes midt i Ribe.
Hvis man ikke kan få nok af ældre biler, så er det også muligt hver tirsdag til og med den 29. september at se veteranbiler på Hovedengen i Ribe fra klokken 17.30-20.30.
Læs også: Tusindvis ventes: Ribe gør klar til årets motorfest Hvad: Cars & Rock’n’Roll i Ribe
Hvor: Det er fire spotpunkter i Ribe, ved Domkirkepladsen, gågaden, Skibbroen og ved Danhostel (Hovedengen)
Hvornår: Lørdag den 15. august fra klokken 10.00 til 15.00

EfB
EfB er i fuld gang med deres program, og resten af august byder på to hjemmekampe og en udekamp.
Lørdag den 15. august tager de imod Hobro IK på Blue Water Arena, og søndag den 30. august kommer Vendsyssel FF på besøg.
Indimellem venter Vejle Boldklub på udebane fredag den 21. august.
Hvad: EfB – Hobro IK
Hvor: Blue Water Arena
Hvornår: Lørdag den 15. august klokken 14.00
Hvad: EfB – Vendsyssel FF
Hvor: Blue Water Arena
Hvornår: Søndag den 30. august klokken 15.00
Husk du kan lytte til vores EfB-podcast, hvor Ole Bruun og Chris Uldahl Pedersen er værter på “Stjerner i striber”
Du kan finde podcasten her.
Læs også: Vores EfB-podcast er i luften: De to første kampe giver grund til optimisme 
SommerOpera på Endrupholm
Søndag den 16. august klokken 16.00 kan du opleve en smuk open air-koncert i haven bag herregården Endrupholm.
Her fyldes den grønne plæne med toner fra Mozart, Puccini, Verdi, Lehar og flere, når nogle af landets mest fremragende operasolister, Sofie Lund, Francine Vis, Gustav Most og Jens Søndergaard, går på scenen.
Ved klaveret sidder Søren Rastogi, og Jakob Næslund Madsen er konferencier.
Publikum opfordres til at tage egne stole og picnickurv med og slå sig ned på græsset.
Der er ikke salg af mad og drikke, så medbring selv, hvad du har lyst til. Paraplyer er ikke tilladt, og i tilfælde af uvejr kan koncerten blive aflyst med dags varsel.
Du kan læse mere om arrangementet her
Hvad: SommerOpera på Endrupholm
Hvor: Endrupholm, Hovedvej A128, 6740 Bramming
Hvornår: Søndag den 16. august klokken 16.00

European Street Market på Torvet
Torvet i Esbjerg forvandles til et sandt madmekka, når European Street Market rykker ind med boder fra hele Europa.
Her kan man gå på opdagelse blandt italiensk pizza, pasta og is, græske oliven, fish & chips, tysk swinggrill, engelsk fudge, franske sæber, sten og smykker, dansk salami og meget mere.
Føl Syden, Norden, Østen og Vesten, og lad dig friste af forskellige dufte, smage og stemning fra hele kontinentet.
Boderne har åbent tirsdag til fredag fra klokken 10.00 til 18.00 og lørdag fra klokken 10.00 til 16.00.
Hvad: European Street Market
Hvor: Torvet i Esbjerg
Hvornår: Tirsdag den 18. til lørdag den 22. august.

Suset 2026
Glæd dig til to dage med musik, fest og fællesskab, når Suset endnu engang indtager Esbjerg og Esbjerg Havn.
Suset byder på et bredt program med både store danske og udenlandske navne samt nye talenter og DJ’s.
Her kan man se frem til fællessang, når Rasmus Seebach, Benjamin Hav & Familien, Kelis, Dizzy Mizz Lizzy, Mille, Rosa, Drew Sycamore, Suspekt og mange flere indtager scenerne og holder en kæmpe fest i de rå omgivelser på Esbjerg Havn og under træerne i Byparken.
Suset forlænger lige sommeren og fylder Esbjerg med sommerstemning den 21. og 22. august.
Hvad: Suset
Hvor: Østre Forhavnskaj, 6700 Esbjerg
Hvornår: Fredag den 21. og lørdag den 22. august 2026

Ribe Vinfestival
Ribes hyggelige gågade forvandles til et stort vinmarked, når Ribe Vinfestival løber af stablen.
Her kan du gå på opdagelse blandt ca. 30 vinimportører, der byder på smagsprøver og fortæller om deres vine.
Festivalen byder også på små vinevents og mulighed for at smage forskelligt tilbehør.
Uanset om du er vinentusiast eller bare nysgerrig, er der garanti for en inspirerende og hyggelig oplevelse midt i Ribes historiske rammer.
Hvad: Ribe Vinfestival
Hvor: Ribe gågade
Hvornår: Fredag den 21. og lørdag den 22. august 2026

Skærsommernat & Festival 2026
August byder også på operafestival, når Den Ny Opera afvikler festvalen “Skærsommernat & Festival 2026” i en hel uge.
Årets hovedforestilling er en fri og fortryllende fortolkning af Shakespeares “En Skærsommernatsdrøm”.
Sammen med Barokksolistene og violinisten Bjarte Eike skaber Den Ny Opera en unik oplevelse i grænselandet mellem teater og musikdramatik.
På scenen kan du opleve både unge skuespillertalenter og dygtige operasangere, alt iscenesat i Signe Kroghs scenografi.
Festivalen byder på meget mere end hovedforestillingen: Her kan man også glæde sig til koncerter, foredrag, familiedag, fællessang og udendørs forestillinger i både I.C. Møller Parken og på Endrupholm.
Der er også musikalsk madoplevelse med Bella Notte, hvor italiensk mad og operahits går hånd i hånd, og lørdag afsluttes med den traditionsrige Alehouse Session, en barok/folkemusik jam med åben bar.
Hele ugen er fyldt med oplevelser for både børn og voksne, så sæt kryds i kalenderen og oplev festivalstemning, klassikere og masser af musik i Esbjerg.
Til nogen af forestillingerne skal man købe billet, andre er gratis, men kræver en billet.
For eksempel er der gratis adgang til dansedramet Romeo & Julie, men der kræves billet.
Læs mere her.
Hvad: Skærsommernat & Festival 2026 – Den Ny Opera
Hvor: Musikhuset Esbjerg, I. C. Møllerparken, Byparken
Hvornår: Søndag den 23. august til lørdag den 29. august.

Esbjerg Vikings
Esbjerg Vikings er inde i den afsluttende fase og der venter nogle vigtige løb her i slutningen af august.
Den 19. august skal de møde Slangerup Speedway hjemme på Granly Speedway Arena.
Og den 26. august møder de Grindsted Speedway Klub på Grindsted Speedway Center.
Hvad: Esbjerg Vikings – Slangerup Speedway
Hvor: Granly Speedway Arena, Tinghedevej 9, 6715 Esbjerg
Hvornår: Onsdag den 19. august klokken 18.30-20.30

Ribe-Esbjerg HH
Sommerpausen er ovre, og Ribe-Esbjerg HH skal igen i aktion.
Ribe-Esbjerg HH skyder den nye sæson i gang på hjemmebane og modstanderen bliver Mors-Thy Håndbold.
Det hele sker onsdag den 26. august klokken 19.00, hvor du igen kan opleve stemning, spænding og masser af fight, når holdet løber på banen i Blue Water Dokken.
Hvad: Sæsonstart Ribe-Esbjerg HH – Mors-Thy Håndbold
Hvor: Blue Water Dokken
Hvornår: Onsdag den 26. august klokken 19.00

Hjerting Byfest
Hjerting Byfest er klar til tre dage med fest, løb og musik.
For fra torsdag den 27. til lørdag den 29. august summer Hjerting af byfest og sommerstemning.
Programmet byder på alt fra seniorfrokost, ladies club og legeland til Danmarks sjoveste mandeløb, Mannethon, der allerede er udsolgt.
Torsdag kan du glæde dig til Bakskuld og bajer samt open mic, mens fredag står på hoppeland, skydetelt for børn, pandekagebod og gøglerfest.
Lørdag er der Hjerting Løbet, flere børneaktiviteter og besøg af Frk. Tryllestøv, som kan opleves helt gratis. Om aftenen rundes festen af med gøglerfest og livemusik fra Madam Blå og Poprockerne.
Hjerting Byfest byder generelt på masser af oplevelser for både børn og voksne, så tag familien med til en festlig weekend.
Hvad: Hjerting Byfest
Hvor: Gl. Guldagervej 53, 6710 Esbjerg
Hvornår: Torsdag den 27. august til lørdag den 29. august

Team Esbjerg
Håndboldfeberen stiger igen i Esbjerg, når Team Esbjerg gør sig klar til en ny sæson!
De forsvarende danske mestre starter på udebane mod Ringkøbing den 26. august, og allerede den 23. august spiller de Super Cup-finale mod Odense Håndbold i Arena Randers.
Men torsdag den 29. august, spiller de endelig på hjemmebane igen i Blue Water Dokken.
Her møder de København Håndbold.
Hvad: Team Esbjerg – København Håndbold
Hvor: Blue Water Dokken
Hvornår: Den 29. august klokken 14.00