Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Diana er kunstdamen med kufferten: En bestemt ting driver hende

Af Niklas Grønborg
Foto: Niklas Grønborg
Foto: Niklas Grønborg

For mange børn og unge i Esbjerg er Diana Boholm et velkendt ansigt.

I cirka fem år har projektet Kunst for Livet kørt på Esbjerg Kunstmuseum. Her kommer børn fra den tidlige vuggestue til 0. klasse ind imellem på besøg på kunstmuseet, hvor de bruger alle sanser til at udforske kunst.

Når børnene kommer, er det netop Diana Boholm, der tager imod børene med åbne arme og en stor passion for kunst, som hun gør alt, hvad hun kan for, at det smitter af på børnene.

“Jeg er både på kunstmuseet, men jeg kommer også ud på skolerne. Her genkender børnene mig altid som kunstdamen med kufferten”, siger Diana Boholm.

På Esbjerg Kunstmuseum skræddersyer Diana Boholm kunstneriske programmer til de unge mennesker, hvor de går på opdagelse på museet og bruger sanserne til at opleve kunsten. Samtidig skal børnene også altid selv prøve at udtrykke sig kreativt med inspiration i det, de oplever på museet.

“Der er nogle faste udstillingerne, og så er der altid nogle særudstillinger, så der er altid noget nyt for dem. Der er lagt et program, men fordi det er børn, er det aldrig til at vide, hvad der fænger, og det er ikke et program, vi følger stringent”, siger Diana Boholm.

Børnene kommer i forskellige aldersgrupper et par gange om året. Projektet er støttet af  Lauritzen Fonden.

Det er for børne- og dagtilbudsområderne i Midt- og Østerbyen samt pædagoguddannelsen på UC Syd.

Passion for kunst

For Diana Boholm er der ingen tvivl om, at det er en passion for kunst og formidling, der driver hende. Hun har en baggrund som pædagog, men for år tilbage foreslog hun Esbjerg Kunstmuseum et samarbejde. Det udviklede sig til Kunst for Livet.

“Det er fantastisk at se, hvordan børn oplever kunst. Vi kan kigge på det samme kunstværk, men vi ser vidt forskellige ting. Det er en af mine vigtigste opgaver at fortælle, at der er ikke noget, der er mere rigtigt eller forkert end andet, og det den ene oplever er ligeså rigtigt som det, den anden oplever”, siger Diana Boholm.

Hver gang børnene er på besøg på museet, håber Diana Boholm, at kunsten fanger børnenes opmærksomhed. Ifølge Diana Boholm er det en fantastisk følelse for hende, når det lykkes at få børnene til at fordybe sig i kunsten.

“For eksempel har vi en udstilling af en kæmpe stor halv golfbold. For et stykke tid siden startede jeg med at vise dem en almindelig golfbold, som de så og rørte ved. Når de så kom ind til den store golfbold, lyste deres øjne helt op, og de blev helt opslugte af det, de så. Det er ret fantastisk at være vidne til”, siger Diana Boholm.

Mere end sjov og leg

Selvom et besøg på et kunstmuseum og skolestart kan virke til at være langt fra hinanden, er det faktisk den kobling, som Esbjerg Kunstmuseum vil lave med Kunst for Livet.

Ifølge Diana Boholm får børnene en række fælles oplevelser allerede inden skolestart, så de er trygge og kender hinanden.

“Min vigtigste opgave er at lære børnene, at deres tanker og følelser er rigtige, og her på kunstmuseet kan de ikke gøre noget forkert. Forhåbentligt giver det børnene noget selvtillid og tro på egne evner, som de tager med, når de begynder i skole”, siger Diana Boholm.

Usikkerhed og lavt selvværd kan fylde meget for børn og unge, og Diana Boholm ønsker at være med til give børnene den nødvendige selvtillid, så når de begynder i skole, er de for eksempel ikke bange for at række fingeren i vejret og fortælle, hvad de tænker.

Dette underbygges af psykolog Benedikte Kudahl, som har observeret projektet

Samtidig håber hun, at der vækkes en interesse for kunst i børnene, som de tager med sig, når de bliver ældre. Hun håber, at børnene vil komme tilbage til kunstmuseet, når de bliver ældre og genopleve kunstværkerne og se dem med nye øjne.

“Mange har måske en forestilling om, at et kunstmuseum er et kedeligt sted, hvor man skal gå helt stille og ikke må røre ved noget. Jeg håber, at når børnene har været her, fra de var helt lille, at de får et andet indtryk, og at de også gerne vil komme igen, når de bliver ældre”, siger Diana Boholm.

Del artikel

Andre læser også