Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Din guide til museer i Esbjerg og omegn: 7 muligheder for kultur, historie og oplevelser

Af Camilla Thorenfeldt

Esbjerg er ikke kun kendt for sine smukke grønne områder og bymidte. Den rummer også en masse forskellige museer og skønne oplevelser.

Esbjergs museer byder på en skøn blanding af historie, kunst og sjove oplevelser. Uanset om du er lokal eller besøgende, barn eller voksen, er der masser at opdage og nyde i byens kulturelle landskab. Så tag på museumstur i Esbjerg og omegn og få en uforglemmelig oplevelse fyldt med sjov og læring.

MigogEsbjerg har samlet vores bedste bud på nogle af de mest spændende museer i Esbjerg og omegn, hvor du kan få en dosis kultur, historie og sjove oplevelser.

Din guide til museer i Esbjerg og omegn: 7 muligheder for kultur, historie og oplevelser
Sæltræning på Fiskeri- og Søfartsmuseet / Foto: Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseet

Fiskeri og Søfartsmuseet

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Esbjergs stolte perle ved havet. Her kan du dykke ned i Danmarks rige maritime historie, lære om fiskeri og søfart og hilse på sælerne i museets sælarium. Gå ikke glip af det interaktive akvarium, hvor du kan komme helt tæt på livet under vandet.

Sjove ting at lave: Se sælerne blive fodret og læs om dem på skiltene og leg på den store legeplads. Der er masser at ting at opleve.

Hvem: Fiskeri og Søfartsmuseet

Hvor: Tarphagevej 2- 6710 Esbjerg V

Billetpriser her

Din guide til museer i Esbjerg og omegn: 7 muligheder for kultur, historie og oplevelser
Esbjerg Museum / Foto: Esbjerg Museum

Esbjerg Museum

Esbjerg Museum tager dig tilbage i tiden og viser byens fascinerende historie. Her kan du udforske alt fra Esbjergs grundlæggelse og udvikling som en moderne havneby. Museet har masser af interaktive udstillinger, der gør historien levende og sjov.

Sjove ting at lave: Hent museums-appen ned og scan QR-koderne der er i Esbjerg-udstillingen og bliv klogere på det den fortæller, leg detektiv og find sporene og lav det gode detektivarbejde i den gamle Esbjergudstilling.

Hvem: Esbjerg Museum 

Hvor: Torvegade 45 – 6700 Esbjerg

Billetpriser her

Din guide til museer i Esbjerg og omegn: 7 muligheder for kultur, historie og oplevelser
Tirpitz Museum / Foto PR Tirpitz Museum

Tirpitz Museum

Lidt uden for Esbjerg finder du det spektakulære Tirpitz Museum, der er bygget ind i en gammel bunker fra Anden Verdenskrig. Her kan du udforske spændende historier og lære om Vesterhavets farefulde historie. Museet er en arkitektonisk perle, der i sig selv er et besøg værd.

Sjove ting at lave: Gå på opdagelse i den gamle bunker, kom med under sandet og lyt til vestkystens skjulte fortællinger om forliste skibe og kostbare ravskatte. Mød istidspigen Ayla i særudstillingen ”Den sidste mammut – det første menneske”, og tag med ud på den store, vindblæste græstundra, hvor de sidste uldhårede kæmper levede.

Hvem: Tirpitz Museum

Hvor: Tirpitzvej 1 – 6857 Blåvand

Billetpriser her

Din guide til museer i Esbjerg og omegn: 7 muligheder for kultur, historie og oplevelser
Foto: Esbjerg Kunstmuseum

Esbjerg Kunstmuseum

Esbjerg Kunstmuseum er stedet for kunstelskere og dem, der bare vil have en visuel fest. Museet har en imponerende samling af moderne og samtidskunst, som både er tankevækkende og sjov at udforske. Børn og barnlige sjæle vil elske de kreative værksteder og interaktive udstillinger.

Sjove ting at lave: Bliv kunstner for en dag i museets kreative værksted, tag en selfie med en abstrakt skulptur – hvem ved, måske bliver det din nye profilbillede. Prøv at gætte, hvad kunstneren tænkte på. Der er ingen forkerte svar.

Hvem: Esbjerg Kunstmuseum 

Hvor: Havnegade 20 – 6700 Esbjerg

Billetpriser Voksne: 90 kroner – Studerende og grupper: 70 kr. (min. 10 pers.) Fri entré for: børn og unge under 18 år, undervisningsgrupper og medlemmer af Esbjerg Kunstforening

Din guide til museer i Esbjerg og omegn: 7 muligheder for kultur, historie og oplevelser
Musikhuset Esbjerg / Foto: Cecilie Winther

Musikhuset Esbjerg

Musikhuset Esbjerg er ikke et traditionelt museum, men et kulturelt centrum, der byder på masser af musik, teater og kunst. Her kan du opleve alt fra klassiske koncerter til moderne teaterforestillinger og kunstudstillinger. Det er stedet, hvor kultur og sjov går hånd i hånd. Du kan frit gå en runde i foyeren og nyde det smukke Musikhus, der er tegnet af stjerne arkitekten Jørn Utzon.

Musikhuset Esbjerg har i dag udviklet sig til det levende og dynamiske musik- og kulturhus, som initiativtagerne drømte om i begyndelsen af 1980’erne. Hvert år gæster mere end 60.000 mennesker Musikhuset til koncerter, teaterforestillinger og andre kulturarrangementer.

Sjove ting at lave: Test dine musikalske evner på en af husets offentlige klaverer, benyt caféen, Kulissen, som findes i forhallen, du kan se åbningstiderne her.

Hvem: Musikhuset i Esbjerg

Hvor: Havnegade 18 – 6700 Esbjerg

Læs mere om forstillingerne her

Din guide til museer i Esbjerg og omegn: 7 muligheder for kultur, historie og oplevelser
HEX / Foto: HEX museum

HEX – Museum Of Witch Hunt

Vi skal altså også lige et smut til Ribe. For på HEX – Museum Of Wich Hunt, fortælles den uhyggelige historie om heksefrygten i Danmark og Europa, som der var specielt i 15.- og 1600-tallet. Ribe, der stod i hjertet af de danske hekseprocesser, var også skuepladsen for Danmarks mest berømte sag. Det var her, sagen mod skrædderkonen Maren Spliids udspillede sig, og hun blev brændt på bålet i 1641.

Museet er placeret i nogle af de bevarede bygninger, der danner en autentisk ramme om den gribende fortælling. Oplev udstillingen, der kaster lys over denne mørke periode i historien.

Sjove ting at lave: Få en audioguide og visuel oplevelse og oplev det flotte visuelle udtryk på museet.

Hvem: HEX – Museum Of Witch Hunt

Hvor: Sortebrødregade 1 – 6760 Ribe

Billetpriserne her

Ribe VinkingCenter – Et Levende Museum

Ribe kan altså bare noget og hvis du skal have en anderledes oplevelse du ikke lige glemmer, så tag med på en rejse 1300 år tilbage i tiden og gå på opdagelse i vikingernes by, Ripa. 
Mød indbyggerne og besøg deres hjem, værksteder og haver. Hils på husdyrene og læg vejen forbi både offermose og kirke.

Sjove ting at lave: Du kan blandt andet opleve prøv-selv aktiviteter og shows, og møde vikinger i gang med deres gøremål og håndværk, oplev bueskydning, falkonershow og vinkingelege.

Ribe VikingeCenter har åbent fra midt april til midt oktober.

Hvem: Ribe VinkingCenter

Hvor: Roagervej 129 – 6760 Ribe

Billetpriserne her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien