Drama i retten i Esbjerg: Tiltalt bad dommeren om at holde kæft og skred derfra
En noget bizar episode udspillede sig i retten i Esbjerg til formiddag.
Det skriver Jydske Vestkysten, som var til stede i retssalen.
Her blev en 30-årig esbjergenser fremstillet i retten tiltalt i hele 25 anklagepunkter heriblandt grov vold, ulovlig tvang og frihedsberøvelse mod en ung kvinde.
Men kort inde i processen udviklede retssagen sig noget dramatisk.
Den tiltaltes telefon ringede, og kort inde i samtalen råbte han;
Hold din kæft
“Jeg kommer op og henter den nu. Jeg smadrer din dør, hvis du ikke gør det, gentager han flere gange mod personen i røret,” lød det ifølge Jydske Vestkysten fra den 30-årige mand.
Da dommeren bad ham om at slukke sin telefon råbte han til dommeren;
“Jeg kommer ikke til at slukke min telefon. Du skal bare holde din kæft. Du skal ikke bestemme, om jeg slukker min telefon.”
Manden smuttede derefter var retssagen, som altså handler om adskillige alvorlige forhold, som er han tiltalt for.
Retssagen fortsætter dog uden den tiltalte til stede. Det vides ikke, om politiet nu tager ud og anholder ham.