EfB fejrer 100-års jubilæum: Her er klubbens op- og nedture

I disse dage kan EfB fejre sit 100-års jubilæum. Det var nemlig 23. juli 1924, at klubben blev stiftet. Sidenhen er der sket meget, og fodboldklubben har oplevet utrolige opture og ligeså slemme nedture.

MigogEsbjerg har været en tur i arkiverne og ser tilbage på klubbens 100-årige historie. Med hjælp fra Erik Hilmar Kragh, der har har hjemmesiden EfB-Retro.dk, har vi kigget på hvert årti.

Vi har udvalgt et højdepunkt og et lavpunkt for hvert årti, og der er ingen tvivl om, at EfB er en klub, som har oplevet lidt af det hele. Fra de store triumfer med mesterskaber og pokaltitler til hjerteskærende nedrykninger og en tilværelse langt væk fra toppen.

1920’erne: En ny klub ser dagens lys

Optur: Opturen i 1920′ erne er selvfølgelig oprettelsen af klubben. Det var 23. juli 1924, at de to klubber E.B. 98 og Esbjerg Amatør Klub (EAK) fusionerede og dermed dannede EfB. Allerede dagen efter spillede EfB sin første kamp mod Kolding, og EfB fik den perfekte start. De vandt nemlig 7-0.

En anden optur i 1920’erne var, at holdet i 1929 fik et nyt stadion.

Nedtur: EfB var en ung klub i 1920’erne og havde ikke fået den status, vi kender i dag. Samtidig var turneringsstrukturerne anderledes på daværende tidspunkt.

En form for lavpunkt i 1920’erne var, at det lykkedes EfB to gange at komme i den jyske pokalfinale både i 1927 og i 1928. Desværre endte det begge gange med et finalenederlag.

1930’erne: Oprykning og nedrykning

Optur: I 1931 lykkedes det EfB for første gang at rykke op i 1. Division, der var landets bedste række på daværende tidspunkt. Oprykningen kom efter en afgørende kamp mod Helsingør, som EfB vandt 3-0 ude og 5-1 hjemme.

EfB fik en femteplads i sin første sæson i 1. division.

Nedtur: Selvom de første sæsoner i landets bedste række gik fint, kunne EfB ikke holde fast. Det betød to nedrykninger i streg, og i 1939 var EfB tilbage i den jyske mesterskabs række, hvor det hele var startet.

“Det store problem var at gennemføre et generations skifte på holdet, men klubben blev samtidig ramt af at mange spillere flyttede fra byen”, skriver EfB-Retro.

1940’erne: Krig og pause fra fodbold

Optur: I løbet af 1940’erne blev resultaterne bedre og bedre for EfB. De vandt deres kreds i 1942, og i 1949 vandt vestjyderne i sikker stil 2. division og var dermed tilbage i Danmarks bedste række.

Nedtur: 1940’erne var præget af krig i det meste af Europa, og det gjaldt også Danmark. Det gjorde, at fodbold i perioder var svært at afvikle, og det var ikke muligt at gennemføre en landsdækkende turnering.

1950’erne: Medaljer og et brøl der kunne høres på Fanø

Optur: i 1955 ansatte EfB Lajos Szendöd som træner. Under hans ledelse blev tidligere tiders problemer løst, og det kunne ses på resultaterne. Året efter lykkedes det EfB at vinde sølv, hvilket var de første medaljer i klubbens historie. Det var blandt andre spillere som Jens Peder Hansen og Egon Jensen, der udgjorde en vigtig del af holdet.

Nedtur: EfB formåede at holde sig i den bedste række i 1950’erne, men i 1954 var det lige ved at gå galt. I sæsonens sidste kamp skulle EfB vinde, og B93 skulle samtidig sætte point til.

“15.000 tilskuere blev mast ind på Atletikstadion og tusinder måtte stå udenfor til denne afgørende kamp. Kampen blev først afgjort i de sidste minutter, da Svend Laugensen scorede sejrsmålet for EfB. Det siges at brølet fra tilskuerne kunne høres på Fanø”, skriver EfB-retro.

1960’erne: Østrigsk træner sikrede mesterskab

Optur: 1960’erne var generelt et dejligt årti for EfB. I 1961 lykkedes det endelig klubben at vinde sit allerførste mesterskab efter en 2-1 sejr i Køge i sidste spillerunde. Forud for sæsonen havde klubben hentet den østrigske træner Rudi Strittich, som havde en effektiv spillestil, som var med til at sikre mesterskabet.

Året efter vandt EfB igen og denne gang i sikker stil. Med fire runder igen kunne vestjyderne ikke indhentes. Samtidig kunne klubben glæde sig over at råde over syv danske landsholdsspillere heriblandt John Madsen, Jens Petersen og Carl Bertelsen.

Herefter tog succestræneren Rudi Strittich videre til Viborg, men det blev til et sandt hattrick, da EfB igen i 1963 vandt mesterskabet. Her var det OL-sølvvinderen fra 1960 Arne Sørensen, som sad i trænersædet. Han var også i spidsen, da klubben vandt pokalturneringen i 1964 med sejr i finalen mod Odense KFUM.

Og som om det ikke var nok, vandt EfB også mesterskabet i 1965, hvor Rudi Strittich var vendt tilbage som træner for EfB.

Nedtur: Efter 1965 sluttede mesterskabshøsten også for EfB, og resultaterne blev langsomt dårligere. EfB var med Richard Møller Nielsen som træner syv minutter fra at vinde mesterskabet i 1968, men guldet røg til KB. Ifølge Erik Hilmar Kragh var guldmedaljerne taget med til Esbjerg Stadion på sidste spilledag.

Det hele kulminerede desværre i 1969, hvor EfB igen rykkede ud af landets bedste række og ned i 2. division.

1970’erne: Sidste mesterskab og nedrykning

Optur: Efter en svær start på årtiet fik EfB bedre fat i løbet af 1970’erne. I 1976 vandt klubben sin anden pokaltitel, da de i finalen slog Holbæk. Derudover vandt EfB flere medaljer i 1970’erne, men den helt store triumf kom i 1979, hvor EfB igen kunne kåres som danske mestre for femte gang.

Træneren for mesterholdet var igen Rudi Strittich. På mesterskabsholdet var nogle af EfB’s største profiler gennem tiden som Ole Kjær og Jens Jørn Bertelsen.

1979 er seneste gang, at EfB har vundet mesterskabet.

Nedtur: 1970’erne startede tungt for EfB, og den helt store nedtur kom i 1972. Her rykkede klubben ned i landets tredjebedste række, 3. division. Heldigvis blev det kun til en enkelt sæson i 3. division, og allerede i 1974 var klubben tilbage i den bedste række.

1980’erne: De hårde år i 2. division

Optur: Generelt var 1980’erne ikke et årti, der havde frygtelig mange opture for EfB. Dog formåede klubben i 1985 at nå pokalfinalen, som desværre blev tabt til Lyngby.

Nedtur: I 1986 rykkede EfB igen ud af landets bedste række. Men i modsætning til tidligere blev det et længere ophold i 2. Division. Økonomien var dårlig, så det professionelle selskab i klubben måtte lukke. Det betød også, at flere af profilerne skiftede væk fra klubben.

EfB spillede i 2. division resten af årtiet og kom først tilbage i 1990’erne.

1990’erne: Den langsomme retur

Optur: EfB spillede det meste af 1900’erne på anden klasse. Men på tærsklen til det nye årtusind lykkedes det i 1999 at rykke op i landets bedste række. Dermed var det også første gang at EfB kunne kalde sig Superligaklub, da der var sket en strukturændring i 1991, hvor Superligaen erstattede 1. Division som landets bedste række.

EfB ansatte i 1998 Viggo Jensen som træner, og det var under hans ledelse, at klubben vendte retur til landets bedste række efter 13 års fravær.

Nedtur: Inden oprykningen tilbragte EfB flere sæsoner i den næstbedste række. Samtidig døjede klubben med økonomien, og i flere sæsoner kæmpede klubben med i den nederste del af rækken.

2000’erne: Medaljer, masser af mål og et nyt stadion

Optur: Efter en lidt omtumlet tilværelse fik EfB stabiliseret sig i Superliagen i løbet af 2000’erne, hvor Ove Pedersen overtog træner-roret. EfB vandt i 2004 sine første medaljer i 25 år, da de endte på tredjepladsen og dermed tog bronzemedaljerne.

Udover medaljer havde EfB i denne periode flere målscorer, som markerede sig i ligaen. Det galdt blandt andre Jan Kristiansen, der i 2002 blev delt topscorer med 18 mål, og i 2004 blev Tommy Bechmann ligatopscorer med 19 mål.

En anden optur, der skal nævnes, er selvfølgelig, at i 2009 blev Blue Water Arena indviet og taget i brug.

Nedtur: Selvom 2000’erne blev mere stabile for EfB, så begyndte årtiet ustabilt. Efter kun en enkelt sæson i Superligaen i 99/00-sæsonen måtte EfB retur til 1. Division.

Derudover lykkedes det EfB i 2006 at spille sig i Pokalfinalen, hvor man havde mulighed for at vinde et trofæ for første gang, siden 1979. Modstanderen i finalen var Randers FC, som på daværende tidspunkt spillede i Danmarks næstbedste række. Desværre for EfB endte pokalen i Kronjylland, da Randers FC vandt kampen 1-0 efter forlænget spilletid.

I 2008 blev det også et pokalfinalenederlag. Denne gang til Brøndby IF.

2010’erne: Pokalsejr og Europæisk eventyr

Optur: Efter flere tabte pokalfinaler i 2000’erne lykkedes det endelig EfB at løfte pokalen i 2013. Endnu en gang var modstanderen Randers FC, men denne gang var det vestjyderne, som var stærkest. EfB vandt kampen 1-0 på mål af Youssef Toutouh efter 55 minutter.

Det er den seneste pokaltriumf, EfB har haft og dermed også klubbens seneste trofæ (hvis man fraregner førstepladser i de lavere rækker).

Med pokalsejren skulle EfB også spille europæisk. Her mødte EfB det franske storhold Saint-Étienne i play-off runden om at komme med i Europa League gruppespillet. Mod alle odds lykkedes det EfB at banke franskmændene sammenlagt 5-3. Først 4-3 sejr hjemme og dernæst en 1-0 sejr i Frankrig.

EfB kom i gruppe med østrigske Salzburg, svenske Elfsborg og belgiske Standard Liege. Det europæiske eventyr fortsatte, og EfB endte på andenpladsen i gruppen og havde dermed sikret sig videre avancement i turneringen.

Endestationen blev sekstendedelsfinalen, hvor EfB røg ud sammenlagt 2-4 til Fiorentina fra Italien.

Nedtur: I løbet af 2010’erne leverede EfB ganske fine præstationer, men to gange måtte klubben ned i 1. Division. Det skete både i 2011 og igen i 2017. Begge gange endte EfB sidst i rækken.

2020: Kaos og ny strategi

Optur: Forhåbentlig ligger EfB’s helt store optur i 2020’erne stadig ude i horisonten, hvor alle med et blå-hvidt EfB-hjerte drømmer om at se klubben tilbage i landets bedste række.

Et skridt på vejen skete i den seneste sæson, hvor EfB rykkede op og er nu tilbage i 1. Division.

En anden optur er, at klubben igen er tilbage på lokale hænder efter nogle kaotiske år med amerikanske ejere. Efter nogle kaotiske år har EfB lagt en ny strategi, og generelt blæser der mere positive vinde over klubben.

Nedtur: Vi er ikke halvvejs gennem 2020’erne, men der er sket ufatteligt meget i EfB – desværre flere kedelige ting. Årtiet begyndte med en nedrykning til 1. Division, men det blev værre for EfB.

I 2021 fik EfB nye amerikanske ejere og senere samme år ansatte de den yderst kontroversielle tysker Peter Hyballa som træner. Han havde ikke været ansat lang tid, før der begyndte at sive historier ud om en hård træner, som spillerne var utrygge ved. Flere profiler forlod klubben, og efter få måneder i spidsen for klubben trak Hyballa sig som træner.

Men udfordringerne stoppede ikke der for EfB. For på banen havde vestjyderne svært ved at få spillet til at hænge sammen, og det resulterede i, at klubben i foråret 2022 rykkede yderligere ned til 2. Division.

Her nåede EfB at spille to sæsoner, inden det i 2024 endelig lykkedes at rykke op igen.

Endnu en gang skal lyde en stor tak til Erik Hilmar Kragh og EfB-Retro.dk. Du kan læse meget mere om EfB’s historie her.