Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter 35 år: Borgmesterkæden bliver ændret

Jesper-Frost-Valg-1024x768
Foto: MigogEsbjerg

Esbjerg Kommunes borgmesterkæde har fået et nyt udtryk.

Fremover vil den ceremonielle kæde ikke kun fortælle historien om Esbjerg by, men også rumme symboler fra Ribe og Bramming.

Det oplyser Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

Efter 35 år: Borgmesterkæden bliver ændret
Foto: Esbjerg Kommune

Flere dele af kommunen bliver repræsenteret

Borgmesterkæden bliver kun taget frem ved særlige lejligheder som kongelige besøg og statsborgerskabsceremonier.

Ifølge borgmester Jesper Frost Rasmussen har det længe været et ønske, at hele kommunen blev afspejlet.

“Jeg bærer ikke kæden særlig tit. Men når jeg gør, er det ved de lejligheder, der virkelig tæller, som ved kongelige besøg og statsborgerskabsceremonier. Og der har det i alt for lang tid kun været Esbjerg by, der var repræsenteret. Det retter vi nu op på.”

Efter 35 år: Borgmesterkæden bliver ændret
Foto: Esbjerg Kommune

Fornyelsen er sket med støtte fra Obbekjerfonden, som tog initiativ til projektet.

Fire nye sølvmedaljer er blevet tilføjet kæden. To af dem har motiver fra Ribe i form af domkirken og byvåbnet, mens de to øvrige viser Brammings tidligere byvåben og byens karakteristiske vandtårn.

En del af kommunens historie

Borgmesterkæden blev taget i brug i 1991 og er en folkegave fra borgere og erhvervsliv.

Den blev udformet af smykkesmeden Dan Lintrup og bestod oprindeligt af 12 sølvmedaljer med motiver fra Esbjerg.

Efter 35 år: Borgmesterkæden bliver ændret
Foto: Esbjerg Kommune

Ifølge Obbekjerfondens formand, Jens Lindholm, er udvidelsen med til at gøre kæden mere tidssvarende.

“Vi har set en klar idé i at opdatere borgmesterkæden, så den rummer mere af kommunen. Den har stor symbolsk betydning, og når den bliver brugt, skal den afspejle historien og det Esbjerg Kommune er i dag.”

Når borgmesterkæden ikke er i brug, er den udstillet i Borgerservice på Esbjerg Rådhus.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.