Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Efter indbrud i Esbjerg-området: Mand udvist af landet

Af Mads Grinderslev
Pressefoto: Thomas Tholstrup
Pressefoto: Thomas Tholstrup

En 43-årig albansk mand er blevet idømt en længere fængselsstraf og er blevet udvist af landet med indrejseforbud i 12 år.

Manden har været i retten i en sag om indbrud, der primært er begået i Esbjerg-området i november og december.

Manden blev stoppet på vej ud af landet den 26. december 2023. Her fandt politiet fandt adskillige smykker i hans kuffert, og manden kunne ikke redegøre for, hvor han havde dem fra. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Manden blev anholdt, og dagen efter blev han fremstillet i et grundlovsforhør i Sønderborg sigtet for flere tilfælde af indbrud.

DNA-profil

Politiet fremviste smykkerne og fandt på den måde gerningssteder, og der blev udtaget DNA af manden. Den DNA-profil slog ud i politiets registre i forhold til adskillige indbrudstyverier i Danmark – særligt i Esbjerg-området.

Ifølge pressemeddelelsen tilstod manden i retten 17 af de forhold, han var sigtet for, og han blev idømt en straf på et år og tre måneders ubetinget fængsel, ligesom han er udvist af landet med indrejseforbud i 12 år.

Den dom er anklagerfuldmægtig Niklas Sindberg tilfreds med:

”Hjemmet er et sted, hvor man skal kunne føle sig tryg. Dommen her viser, at vi som samfund ser med stor alvor på indbrudstyveri i folks hjem,” udtaler anklageren i sagen i den udsendte pressemeddelelse.   

Den 43-årige blev ifølge politiet anholdt på baggrund af samarbejde internt i politikredsen – heriblandt en efterforskning foretaget af den proaktive efterforskningsenhed, som er en del af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest).

Enheden efterforsker sager om kriminelle, der krydser landegrænsen for at begå kriminalitet.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien