Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter milliontab: EfB i økonomisk fremgang

EFB11609-1024x683
Foto: EfB

EfB Elite A/S, selskabet bag Esbjerg fB, kommer ud af 2025 med et underskud på 2,5 millioner kroner.

Resultatet betegnes som tilfredsstillende og er bedre end budgetteret.

Det fortæller EfB i en pressemeddelse.

Samtidig er det en markant forbedring i forhold til tidligere år og ses som et skridt i retning af en mere bæredygtig klub.

Da det nuværende ejerskab overtog EfB i maj 2024, stod klubben i en vanskelig økonomisk situation med et samlet tab på over 75 millioner kroner over de foregående 3,5 år.

Fremgangen i 2025 skyldes især øgede indtægter og en stram styring af omkostningerne.

Et vigtigt skridt i den rigtige retning

“Årsresultatet for 2025 viser, at vi har formået at flytte EfB i en mere ansvarlig og bæredygtig retning. Når man ser på, hvor klubben kommer fra, er det tilfredsstillende, at vi nu står med et underskud på 2,5 millioner. kr. mod meget store underskud i de foregående år. Det er ikke et mål i sig selv at have underskud, men det er et vigtigt bevis på, at det hårde arbejde virker, og at vi er i gang med at genopbygge et stærkt fundament under elitefodbolden i Esbjerg. Og det er kun muligt takket være den rekonstruktion, som i 2024 inkluderede cirka 50 millioner kr. i støtte fra mange virksomheder, fonde og private,” siger Flemming Enevoldsen.

“Vi har en klar opgave i form af at sikre EfB’s overlevelse, stabilisere økonomien og skabe et robust grundlag for fremtiden. Det skal ske i tæt samspil med lokale og regionale kræfter, som vil klubben, og med ambitionen om, at vi på sigt kan tiltrække flere investorer, der sammen med det nuværende ejerskab kan være med til at føre klubben tilbage mod etablering i Superligaen,” siger Flemming Enevoldsen.

Disciplin og fremgang på flere fronter

“Resultatet for 2025 er udtryk for en målrettet indsats for at indfri målsætningerne i den daglige drift. Det har krævet prioriteringer og disciplin på tværs af hele organisationen, men det er netop den tilgang, der har været nødvendig for at flytte EfB i den rigtige retning,” siger Allan L. Agerholm.

“Samtidig har det været et år, hvor vi både på og uden for banen har taget vigtige skridt. På banen har det givet pote i form af gode resultater, en plads i toppen af Betinia Ligaen og en flot kvartfinale i pokalturneringen med 13.205 tilskuere på Blue Water Arena. Uden for banen har vi investeret i digitalisering i forhold til den videre udvikling af EfB, og samtidig har vi haft fokus på at styrke kampoplevelsen på Blue Water Arena, så publikum får en endnu bedre oplevelse, når de besøger os. Det hele hænger sammen, fordi en stærkere klub uden for banen også skaber bedre forudsætninger for succes på banen,” siger han.

“Vi har i 2025 og i begyndelsen af 2026 styrket og ændret vores leder- og trænerteam både omkring herre- og kvindefodbold samt i akademiet, og vi ser nu resultaterne af det langsigtede arbejde med unge talenter, både for piger og drenge, i form af landsholdsudtagelser, gode resultater og debut på førsteholdene,” siger Allan.

Blandt de væsentlige tiltag i 2025 fremhæves blandt andet opstart af pige – og kvindefodbold, Ny ledelse med blandt andre adm. direktør, sportschef og cheftræner, styrkelse af akademiet, udskillelse af Esbjerg Konference & Event samt en Samlet organisationen, både fysisk og organisatorisk.

De seneste års resultater viser samtidig en tydelig udvikling:

2025: -2,5 millioner kr.
2024: -8,2 millioner kr.
2023: -22,7 millioner kr.
2022: -29,3 millioner kr.
2021: -12,2 millioner kr.

Dermed peger udviklingen på, at EfB er i gang med at bevæge sig i en mere stabil økonomisk retning.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.